Vaiana

Den polynesiske Disney-prinsesse Vaiana er kun ti år gammel.

I modsætning til Disney-figurer som tyske Snehvide, kinesiske Mulan og danske Ariel er hun selskabets egen opfindelse. Vaina debuterede år 2016 i hybridfilmen Vaiana (på amerikansk: Moana) der kombinerer traditionel håndtegnet animation (den mandlige hovedpersons levende tatoveringer) med 3D-computeranimation. 

Genindspilningen er også en hybridfilm. Den kombinerer levende skuespillere filmet på Hawaii med computeranimerede figurer såsom det levende hav, der løbende interagerer med heltinden. 

Mere problematisk er filmens timing. Kun ti år er gået siden premieren på den originale film – symptomatisk for en tid, hvor biografrepertoiret ofte savner originalitet. 

Mange af vores yndlingsfilm er ret beset hurtigt lavede genindspilninger. For eksempel er Sergio Leones En nævefuld dollars (1964) indspillet kun tre år efter originalen, Kurosawas Livvagten, og et Hollywood-remake af Christian Tafdrups Speak No Evil fra 2022 var klar i 2024. 

Den lange liste domineres af film genindspillet til et andet sprog og et andet publikum. Anderledes med den nye Vaiana, som er lavet til et publikum, hvoraf de fleste har set både den originale film og Moana 2 fra 2024. 

Så hvorfor lave den? Projektet stinker af kortsigtet griskhed, men det bør ikke bør gøre os blinde for, at originalens kvaliteter har overlevet transformationen. 

Filmen er instrueret af spillefilmdebuterende Thomas Kail, teaterinstruktøren bag den banebrydende hiphop-musical Hamilton (2015), der ligesom Vaiana har sange af Lin-Manuel Miranda. Generelt læner han sig lige lovlig tæt op ad den originale film, antageligt ud fra princippet om, at man skal lave være med at reparere noget, der ikke er gået i stykker. 

I sin nye inkarnation spilles Motunui-høvdingens datter Vaiana med karisma af australske Catherine Laga’aia, der ligesom filmens øvrige medvirkende autentisk afspejler Stillehavsøernes urbefolkning.

I det modsatte ringhjørne gentager Dwayne Johnson rollen som halvguden Maui – denne gang ikke kun med stemmen, men også foran kameraet. Han er blot 54 år, men under den lettere komiske rockstjerneparyk virker han overraskende alderstynget. 

Rena Owen fra Once Were Warriors er til gengæld rørende som den vise bedstemor, der hjælper helten på sporet af sit shamanistiske kald: en farefuld sørejse ind i åndeverdenen for at rette op på en urgammel uretfærdighed og derved redde sit folk. 

Jeg kunne opremse alle de velkendte scener fra den gakkede kylling til kampen mod det Mad Max-agtige piratskib. De er der alle, sammen med sangene, hvoraf den Oscar-nominerede How Far I'll Go rager op som en af Disney-sangbogens juveler. 

Alle disse ting fungerer stadig. Så Vaiana er ikke i sig selv en dårlig film, den er bare overflødig. 

For tre dage siden i Los Angeles Times spurgte Luma AI-chefen Amit Jain retorisk: ”Kan du forestille dig Disney bruge AI til at lave den næste Snehvide? Det kommer aldrig til at ske!” Men faktisk var det oprindelig planen at forynge Dwayne Johnsons ansigt ved hjælp af AI. Det blev kun aflyst for at undgå endnu en Snehvide-agtig shitstorm, denne gang fra AI-haderne. 

Vaiana har kostet op mod en kvart milliard dollars, og meget tyder på, at den vil skuffe økonomisk. De ansvarlige Disney-chefer vil så måske ærgre sig over, at de alligevel ikke brugte AI og lavede hele filmen for nogle få dollars. Så kunne den have tjent sig hjem via en eftermiddag på YouTube. 

På den måde ligner Vaiana enden på en æra. En sidste rituel sejlads inden Motunui-høvdingen gemmer sejlskibene bort i en klippehule og overlader fremtidige rejser uden for det farlige koralrev til AI-ungdommen. I en sådan version vil Vaiana oplagt kunne staves vAIana.