Overblik: En sommer fyldt med AI

Siden kunstig intelligens blev sluppet løs som ånden i lampen – eller Oppenheims atombombe – har debatten taget til. Hen over sommeren har der været nyheder stort set dagligt.

I filmbranchen er teknologien stadig dybt kontroversiel, men det forhindrer ikke adskillige AI-filmfestivaler i at blive afholdt.

Reply AI Filmfestival finder sted for tredje gang parallelt med Venedig-festivalen i september og har netop annonceret sine konkurrencefinalister, og AI-modellen Runway har sin helt egen filmfestival, som fandt sted i juli.

Bekymringer om teknologiens indvirkning på filmproduktion var et hovedpunkt, da manuskriptforfattere og skuespillere i 2023 strejkede med voldsomme økonomiske konsekvenser for filmbranchen.

Alligevel er filmselskaberne gået i gang med at lave aftaler med AI-selskaber.

A24 udvikler AI-værktøjer
I december 2025 lød det, at Disney ville investere kolossalt i tjenesten Sora, som fik adgang til hele Disney-bagkataloget, men aftalen faldt sammen i marts.

Nu har indie-kometen A24 derimod indgået et samarbejde med Google om at udvikle AI-filmværktøjer.

Det amerikanske filmselskab er et af verdens mest respekterede, en hovedkræft bag den sofistikerede elevated horror-bølge – senest med hittet Backrooms – og store succeser som Marty Supreme.

Ifølge The Wall Street Journal får Google og AI-tjenesten Deep Mind ikke adgang til A24’s bagkatalog. A24’s teknologichef Scott Belsky lægger vægt på, at teknologien ikke skal strømline filmæstetik, men bruges i blandt andet storyboardfasen på en måde, der bevarer kunstnernes kreative kontrol og gør det muligt at tage chancer.

Den unge instruktør bag Backrooms, Kane Parsons, er en ivrig kritiker af AI, og A24’s beslutning har mødt kritik fra selskabets fans på sociale medier. Et populært post på X lyder: ”Vi må acceptere, at A24-æraen er slut.”

Den friske indie-æstetik, som selskabet har stået for, er tilsyneladende svær at forlige med kommercielle AI-tiltag og en investering fra Google på 75 millioner dollars svarende til 491 millioner kroner.

Pris til AI-novelle?
I juni fik en ny årgang studenter huer på og drog på lastbiltur med bannere, der tog meget let på samfundets frygt for deres fremtid.

”Mens chatten lavede alt, tog hele 3.A tequila med salt,” stod der ifølge DR på en af dem.

Bekymringen for de unges læring blev bekræftet, da Politiken kunne fortælle, at kinesiske elever med adgang til AI klarer sig betydeligt dårligere til eksamen end tidligere årgange.

Den konstante mistanke om uærlig brug af værktøjet har også spredt sig til kunstens verden.

Den trinidadiske forfatter Jamir Nazir vandt den internationale pris Commonwealth Short Story Prize for sin novelle The Serpent in the Grove. Men han blev beskyldt for at have skrevet den med en kunstig intelligens, hvorefter magasinet Granta trak sig ud af en aftale med Nazir.

På sociale medier påstod kritikere at finde flere eksempler på typiske AI-tendenser i sproget, men folkene bag prisen vurderede ifølge den britiske avis The Guardian, at Nazir havde skrevet teksten alene.

Herhjemme har musikeren Astrid Engberg måttet forsvare sin sang O Céu imod anklager om at være blevet generet med AI. Det franske distributionsselskab Believe blokerede udgivelsen, og først efter flere runder dokumentation blev sangen endelig godkendt, siger hun til DR.

Gigantisk CO2-udslip
Midt i sommervarmen og klimakrisen har datacentrene kogt for at opretholde det tiltagende AI-forbrug, og ifølge Politiken bruger Google nu mere strøm end det samlede Danmark med en stigning på 27 procent sidste år.

Avisen citerer klimajournalisten Ketan Joshi, der fortæller, at tech-giganterne tidligere forsøgte at kompensere for deres forbrug ved at skabe grøn strøm. Men nu skyr de ingen midler for at få energi til AI-eventyret, hvilket betyder gigantiske CO2-udslip.

Ekspert i klimaregnskaber ved Edinburgh Universitet, Matthew Brander, vurderer over for Politiken, at tech-selskaber endda dækker over deres problematiske brug af sort energi med grønne certifikater.

Det har også vakt forargelse, at Metas AI-briller bruges til at filme og fotografere kvinder hemmeligt. Såkaldte creepshots, som TV 2 har fundet 1400 af i Danmark.

”Det er en åben ladeport for krænkelser af andre menneskers ret til privatliv og kan gøre os alle til træningsdata for Mark Zuckerberg og kompagni,” skriver Enhedslistens kommunikationsrådgiver Lukas Lunøe i et debatindlæg i Altinget.

Innovationen accelererer
Forsøgene på at regulere tech-giganterne, som sidder på AI-teknologien, kommer der tilsyneladende ikke meget ud af. For nylig fik Google en bøde på 6,6 milliarder kroner af EU, fordi søgemaskinen prioriterer Googles egen AI over konkurrenterne. Men ifølge The Guardian tjente Google på tre måneder 120 milliarder kroner, så bøden får næppe store konsekvenser.

Til gengæld er tech-bosserne optaget af afgørende spørgsmål i forhold til den kunstige intelligens’ fremtid.

I juli er den kinesiske open source-AI-model Kimi K3 blev udgivet, og den skal kunne konkurrere med de bedste amerikanske modeller. Det har fået en længerevarende debat til at blusse op om, hvorvidt USA også bør satse på open source-modeller.

Det vil ifølge The Guardian sige AI-modeller, som er frit tilgængelige og kan modificeres af brugerne.

Elon Musk, som ejer Grok, og direktørerne for Microsoft og Nvidia har på sociale medier argumenteret for open source-AI. Argumentet er, at det vil accelerere innovationen inden for feltet.

Mere forsigtige er selskaberne Anthropic (Claude) og OpenAI (ChatGBT), der fremhæver, at open source-AI er sværere at regulere og nemmere at misbruge. Deres tøven skyldes nok også, at netop disse to selskaber er de førende på markedet. En mere løssluppen tilgang til teknologien gør det usikkert at bevare den position, vurderer The Guardian.

Spørgsmålet er med andre ord, om den hastige udvikling af kunstig intelligens, som har skabt overskrifter hele sommeren, skal gå endnu hurtigere.

AI-agent finder smuthul
I juli lykkedes det ifølge The Guardian en AI tilsyneladende at bekræfte menneskets værste fordomme om de intelligente maskiner – bedst eksemplificeret med den kyniske robot Hal 9000 i Rumrejsen år 2001.

OpenAI meldte ud, at en AI-agent under en test af dens hacking-evner i en såkaldt sandbox – et aflukket, digitalt laboratorium – formåede at finde et smuthul til internettet og bryde ind i et andet AI-selskabs database for at finde teknologi, der skulle hjælpe den med at bestå testen.

I praksis gjorde den kunstige intelligens altså som studenterne og brugte selv AI til at snyde i sin eksamen.

Dog har flere eksperter, blandt andre professor og ekspert i cyber-sikkerhed Oli Buckley, forklaret, at der ikke er tale om en AI med egen agenda. Den kunstige intelligens gjorde præcis, hvad mennesker bad den om og udnyttede til det formål blot en fejl, som mennesker havde overset.

Selv om teknologien løber stærkt, er det altså stadig mennesker, specifikt tech-bosserne, der styrer dem.