Nyhed
02. mar. 2014 | 13:30

Erindringens filmmester er død

Foto | Thierry Valletoux
Alain Resnais under indspilningen til Les herbes folles, der var i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen i 2009. Her blev instruktøren belønnet med en pris for sit samlede værk.

Franske Alain Resnais blev 91 år. Han var aktiv til det sidste og er med sine værker om tid og erindring en af filmhistoriens største instruktører.

Af Claus Christensen

En af verdens ældste og største filminstruktører er gået bort.

I en alder af 91 er franske Alain Resnais død i Paris i går, oplyser hans producer ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Resnais regnes for en af Europas største instruktører, primært på grund af hans hovedværker i 1950’erne og 60’erne, der filosoferer over tid og erindring.

Hans første mesterværk, Nat og tåge (1956), er en dokumentarfilm om kz-lejrene. Anden Verdenskrig spiller også en rolle i hans første fiktionsmesterværk, Hiroshima, min elskede (1959), hvor en fransk kvinde mindes en affære med en tysk soldat under krigen.

Tids- og erindringsperspektivet bliver helt svimlende i I fjor i Marienbad (1961), hvor en mand erindrer et kærlighedsforhold, som måske aldrig har fundet sted. Filmen er overdådigt smuk med fejende kamerakørsler i et labyrintisk slot med spejle og lange korridorer.

Filmen vandt Guldløven på Venedig-festivalen, og den har en væsentlig plads i filosoffen Gilles Deleuzes teori om mediets evne til at reflektere over tidaspektet.

Muriel (1963), Providence (1977) og Min onkel fra Amerika (1980) er også centrale værker.

Alain Resnais' betydning var størst i begyndelsen af karrieren. Af de senere film er hvad-nu-hvis-komedien Smoking/No Smoking (1993) værd at fremhæve.

I den allersidste del af karrieren lavede han en række film, der blandede teater og film. Hans svanesang Life of Riley deltog i februar i hovedkonkurrencen på Berlinalen, og for den modtog han en Sølvbjørn på Berlinalen for ”nye kunstneriske perspektiver”.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko