Sarita Christensen gør comeback efter konkurs

2023 blev et dramatisk år for Sarita Christensen. Hendes produktionsselskab Copenhagen Bombay, der siden 2006 primært havde produceret animationsfilm og -serier til børn og unge, gik konkurs med et kreditorkrav på svimlende 65 millioner kroner.

Hun gik også personligt konkurs med en gæld på ti millioner kroner. Samtidig blev hun politianmeldt for bedrageri, efter at en kreditor beskyldte hende for at snyde virksomheden for seks millioner kroner.

Siden har politiet dog valgt at opgive påtale, hvilket betyder, at man ikke fandt grundlag for at rejse en straffesag.

Sarita Christensen fortæller, at hun har indbetalt alle sine værdier til konkursboet, blandt andet halvdelen af sin egen lejlighed, som hun ejer sammen sin mand. Hun ønsker ikke at oplyse beløbets størrelse, men det er kun en mindre del af de 65 millioner kroner. Dog nok til, at der er blevet indgået et forlig med kreditorerne.

”Det har været vigtigt at få det gamle afsluttet. Det har taget tre år, men så er der også clean sheets. Det har været afgørende for mig,” siger 50-årige Sarita Christensen til Ekko.

”Jeg må også sige, at vi har været heldige. Selvfølgelig har der været en berøringsangst, som er fair nok. Men vi er i en branche, hvor man gerne vil det gode og originale, og hvor man godt kan finde ud af at kigge på bolden – for det meste.”

Frygt for at være blacklisted
Nu er Sarita Christensen tilbage med to serieprojekter, der har modtaget public service-støtte. Projekterne er udviklet i OYA Copenhagen, et selskab, som hendes mand, Søren Pedersen, stiftede i 2024, og hvor hun selv er direktør.

Ifølge hjemmesiden er arbejder selskabet ”med tværmedial historiefortælling udviklet til at skille sig ud i et komplekst medielandskab”.

Projektet Livas band har i år fået ni millioner i produktionsstøtte fra Filminstituttets Public Service Pulje samt 4,5 millioner fra den nye produktionsrabatordning, hvor man kan få en del af produktionsbudgettet udbetalt af staten, hvis filmen eller serien laves i Danmark.

En anden serie, Jagten på Nuna, fik 12,5 millioner kroner fra Filminstituttet allerede i 2024. Begge serier produceres til den amerikansk-ejede streamingtjeneste SkyShowtime.

”Selvfølgelig har vi været bekymret for, om vi efter konkursen og ikke mindst politianmeldelsen var blevet blacklistet. Men det er vi ikke. Heldigvis. Vi har været nødt til at forklare sagen, hver gang vi har talt med en ny samarbejdspartner, og det har vi gjort meget ærligt,” siger Sarita Christensen.

”Jeg har ikke arbejdet med SkyShowtime før, men det fik jeg mulighed for, da jeg skulle ud og bygge en ny virksomhed op. Jeg blev kontaktet af executive producer Camilla Hammer, som havde idéer til projekter.”

Svensk prinsesse og Stine Bramsen
Et af projekterne involverer den svenske prinsesse Madeleine Bernadotte, der har en vision om et univers med fokus på naturen.

”Jeg kunne se, at Jagten på Nuna havde potentiale som fundament for en ny virksomhed. Serien følger tre børn, der kommer til en mytisk øgruppe med en stor hemmelighed. Her skal de løse forskellige opgaver, hvor de undervejs lærer om naturen og dens mangfoldighed. Rejsen fører dem gennem vidt forskellige landskaber – fra polarområder over ørken til jungle – med et enormt fokus på biodiversitet.”

Jagten på Nuna laves som tyve afsnit af syv minutter hver, og premieren bliver 5. december. Instruktøren er Peter Egeberg, som arbejdede på Lego-animationsserien Ninjago.

Peter Egeberg er nu kreativ chef på OYA Copenhagen og instruerer også det andet projekt, Livas band, der ifølge Sarita Christensen bliver i samme format med tyve afsnit af syv minutter.

Den handler om den korthalsede giraf Liva, som kommer fra byen Pletløse og derfor skal kæmpe for at have lov til at være uperfekt.

Idéen kommer fra musikeren Stine Bramsen, kendt fra gruppen Alphabeat. Hun har skrevet manuskripterne samme ned Peter Egeberg og samarbejder med musikerne Mads Storm og Nicolaj Rasted om musikken.

”Jeg er meget stolt. Det er en virkelig god start for et nyt selskab. Men jeg synes ikke, jeg har fået forlommer. For det er jo et virkelig godt hold, folk er sindssygt dygtige,” siger Sarita Christensen.

Kortere ansættelser
OYA Productions har til huse på Struensegade 15 på Nørrebro. Kontoret er langt fra lige så stort som det tidligere Copenhagen Bombay, men det passer bedre til det nye selskabs struktur.

”Det matcher det setup, vi har nu. Vi lægger de enkelte projekter ud i samarbejder og underleverandøraftaler. Vi fokuserer på projekter, der har potentiale til at vokse til hele universer,” forklarer produceren.

Selskabet har tre fastansatte: instruktør Peter Egeberg, producer Maria Hegerlund og Sarita Christensen. De øvrige filmfolk tilknyttes projekt for projekt, og på Jagten på Nuna har der eksempelvis været 40-45 mennesker involveret.

”Det minder på mange måder om Bombay, men med den afgørende forskel er, at vi arbejder med projektansættelser. Derfor bør perioder uden nye projekter ikke blive den samme økonomiske udfordring, som det endte med at blive i Bombay.”

”Når man først har prøvet at gå konkurs, vil man for alt i verden undgå, at det sker igen. Det er så frygteligt for alle de involverede.”

Markedets dronning
Af selskabets hjemmeside fremgår det, at OYA i den nigerianske yoruba-religion er vejrets krigsgudinde. Hun beskrives som en frygtløs, stærk og retfærdig kriger, en fremragende forretningskvinde, markedets dronning og kvindernes beskytter.

Det kan lyde som en højtravende selvforståelse i kølvandet på en af de mest omfattende konkurser i dansk filmproduktion i nyere tid. Men Sarita Christensen svarer afvæbnende.

”Da jeg skulle starte forfra, tænkte jeg over, hvad jeg ville bygge videre på. Jeg er jo den, jeg er. Så faldt jeg over Oya, som har to økser på hovedet. De symboliserer krig, retfærdighed og forretning. Og så spiste Oya sine mænd.”

Hun griner.

”Jeg tænkte: ’Det passer sgu meget godt – hende tager vi!’ Men jeg vil gerne understrege, at jeg altså ikke er mandehader.”

– Undervejs har du trods alt også fået lidt hjælp af din egen mand?

”Ja, så ville det jo være en virkelig dårlig idé at spise ham. Jeg er utroligt glad for gode mænd. Men omkring konkursen følte jeg mig nok lidt spist af nogle. I dag er det især Oyas kamp for retfærdighed og hendes styrke som forretningskvinde, der giver mening for mig.”