Vi filmfolk er altid på jagt efter den gode idé. Men selvom idéen vi finder kan være god, så er den ofte ikke mere original, end at andre har fundet på det samme. Så gælder det om at være den der først ”sætter sig på stoffet”, enten ved at købe filmatiseringsrettigheder, få støtte fra Filminstituttet eller ved at få medierne til at skrive om projektet, så det lyder som om filmen allerede er på vej i biografen. Det er dog lettere sagt end gjort. Tænk bare på det Struensee-projekt, der i flere år kæmpede for at nå først i mål, endda med Per Olov Enquists ”Livlægens besøg” som ballast, men som i ellevte time blev overhalet indenom af Nikolaj Arcels En Kongelig Affære.

Da der kort før jul blev fundet et hidtil ukendt eventyr af – vist nok - H.C. Andersen, må flere filmfolk have slikket sig om munden, for det er da længe siden der er faldet sådan en godbid af: ikke nok med, at eventyret i bogstaveligste forstand er en verdensnyhed, det er samtidig frit tilgængeligt, det vil sige, at der ikke er nogen, der har rettighederne til stoffet – alle kan komme til fadet uden at betale en øre.

Filminstruktøren Peter Flinth var først på aftrækkeren og fik generøs spalteplads da han meddelte, at han vil lave en internationalt gangbar tegnefilm over eventyret:

”Tællelyset” fortæller en rørende historie om det lange og hvide tællelys som ingen rigtig ved hvad man skal stille op med. Det går fra hånd til hånd, og bliver mere og mere smudset til, indtil ingen længere vil have noget med det at gøre. Men så dukker hjælpen op i form af et Fyrtøj som kan tænde lyset med sin flamme, og lyset stråler, smudset smelter af, alt bliver lyst og klart – og omgivelserne glædes og beundrer lysets skue.

Det er en historie som slår det tema an, som H.C. Andersen anvendte ofte i sit senere forfatterskab. Den udstødtes kamp for at vinde anerkendelse.

Man ser straks filmen og dens umiddelbare kommercielle potentiale for sig, og således blev det første filmimperialistiske flag sat i eventyret, men Flinths renfærdige tolkning fik nu ikke lov til at stå alene. Den blev få dage senere suppleret af Christian Graugaards mere saftige udlægning i Politiken, hvor han graver et lag dybere i den unge digters tilsyneladende uskyldsrene skriblerier og finder en smuk ejakulationsfantasi, der giver et interessant smugkik ind i datidens seksuelle kvababbelser. Eller som Graugaard skriver:

”Hvordan håndterede man i grunden en guldalderpik?” ”Imødekommer den liderlige Andersen det pirrelige organs invitation til berøring, vil han ikke blot forbryde sig mod (...) almindelig borgerlig anstændighed, han vil også være i overhængende fare for blindhed, svindsot og invaliderende tæring.”

Graugaard hævder, at Andersen i sine eventyr behandler dilemmaet i lettere maskeret form. Og set med disse øjne får eventyret om Tællelyset en helt anden glød, for Tællelyset

er født med ”Lysten til den flammende ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Ben”. Lyset er fra naturens side ”formfuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt”, men ufølsomme hænder tager ”forkeert fat” på det sensible væsen, og ”sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve”. (...) Totalnedsmeltningen truer, da tællelyset i sidste sekund møder den ”lille Flamme”, som antænder dets hensygnende legeme og forvandler det til en strunk ”glædesfakkel”, hvorfra ”Draabe på Draabe som spirer til nyt liv trillede runde og buttede ned ad stammen”.

Sjældent er en uskyld blevet defloreret grundigere end mit naivt blåøjede førsteindtryk blev sønderrevet af af Graugaards herlige troldsplint, der som en torn for altid vil sidde i mit kød. Godt jeg ikke skal være animator på Flinths filmversion efter at have læst Politiken, for fremover vil min indre inkvisitor betragte selv den mindste tællelysdråbe med mistænksomhed. Vil filmen overhovedet kunne vises på Facebook?

Jeg er nu sikker på, at Flinths film nok skal komme til at gå sin sejrsgang verden over, og det skal være ham vel undt. Men måske en anden instruktør vil lade sig inspirere af det falliske som Flinth er blevet af det renfærdige? Jeg er sikker på, at markedet vil kunne rumme begge film, og idéen er hermed givet videre til fri afbenyttelse. Godt nytår!