Ti film jeg glæder mig til i 2016

Et filmisk jubelår, som vi oplevede i 2015, er altid vanskelig at følge til dørs.

Men 2016 ser dog forrygende ud – der venter film fra en lang række af verdens bedste filminstruktører: Blandt andre Stone, Tarantino, Spielberg, Howard, Sorrentino, Iñárritu, Boyle, Coen-brødrene, Malick, Stanton, Frears, Dolan, Lee, Audiard og Burton.

At 2016 også vil præsentere en lang række film af nye, forholdsvis uprøvede kræfter, gør naturligvis kun det hele endnu mere spændende.

Nedenstående ti film er på min must-see-liste det kommende år. Jeg er dog ude af stand til at lave en egentlig prioritering af de ti film.

Jeg glæder mig på hver sin vis lige meget til dem alle. Derfor er filmene oplistet i premiere-rækkefølge.

 

The Hateful Eight (premiere: 7. januar)

Ligesom med Coen-brødrenes film vil jeg altid være solgt, når der står Quentin Tarantino på plakaten. At der samtidig er tale om øvelse udi amerikansk films fornemmeste genre, westerns, gør kun den frydefulde forventning endnu større.

Skønt at opleve en filminstruktør, som omfavner og udnytter hver eneste centimeter af biografernes store lærred, uden smålig skelen til, at det aldrig kommer til at fungere helt på samme måde på den mindre skærm i hjemmet. Hvert et sekund af traileren er ren fornøjelse.

Filmen foregår i Wyoming lige efter den amerikanske borgerkrig og handler om nogle dusørjægere, som har søgt ly i et skur under en snestorm. Snart er alle involveret i et spil af løgn og bedrag. Hvor mange af dem er mon stadig i live, når snestormen løjer af?

Fast inventar i flere Tarantino-film er atter på plads: Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Tim Roth og Michael Madsen. Derudover medvirker Jennifer Jason Leigh og Bruce Dern.

Youth (premiere: 14. januar)

Paolo Sorrentino, som bjergtog de fleste med Den store skønhed – undtagen Ekkos anmelder Lars Bukdahl – er tilbage med en ny dramady om gamle mænd.

Det to gamle venner, Fred og Mick, er på ferie i et elegant hotel ved foden af Alperne. Fred er pensioneret komponist og dirigent. Mick er en stadig aktiv filminstruktør. De ser med nysgerrighed og ømhed på deres børns forvirrede liv, Micks entusiastiske unge forfattere og de øvrige hotelgæster.

I filmen skal vi opleve Michael Caine og Harvey Keitel som henholdsvis Fred og Mick. Derudover medvirker Rachel Weisz, Jane Fonda og guddommelige Madalina Ghenea.

Christian Monggaard gav blod på tanden, da han i sine beretninger fra Cannes blandt andet skrev om Youth: ”Hvor hans forrige film, Den store skønhed, var en af de bedste oplevelser på filmfestivalen i Cannes for et par år siden, er hans nye film, Youth, en af de bedste i år.”

Rotten Tomatoes udregnede en 86 procent andel af positive anmeldelser til Youth.

The Revenant (premiere: 21. januar)

En af mine absolutte yndlingsinstruktører er Alejandro González Iñárritu (21 gram, Babel, Biutiful og Birdman). Han har denne gang givet sig i kast med filmatiseringen af Michael Punkes roman The Revenant.

Filmen foregår i 1823 og handler om en pelsjæger der bliver sønderrevet af en bjørn og samtidig røvet af de to mænd, som er hyret til at passe på ham. Pelsjægeren overlever dog og rejser - optændt af vrede - flere hundrede kilometer gennem vildmarken for at få sin hævn.

Blandt de medvirkende møder vi Leonardo DiCaprio, Tom Hardy og Will Poulter.

Efter Leo er blevet forbigået ikke mindre end fem gange til den eftertragtede Oscar, spår jeg det vil lykkes denne gang.

 

Hil, Cæsar! (premiere: 18. februar)

Coen-brødrene, Ethan og Joel, kaster sig i deres nye film atter over det Hollywood, de tidligere har taget under behandling i Barton Fink.

Brødrenes film nummer sytten skal jeg selvfølgelig bare se. Der er næppe nogen instruktørers film, jeg har set flere gange end brødrenes.

Filmen handler om en mand, som hjælper med at feje skandaler ind under gulvtæppet for de store amerikanske studier i 50’ernes Hollywood. Historien er inspireret af den sande historie om producenten Eddie Mannix, som kan have været involveret i skuespilleren George Reeves’ selvmord, som i måske i virkeligheden var mord.

Som sædvanlig har skuespillerne stået i kø for at medvirke i en Coen Brødrenes film. Denne gang har følgende fundet vej gennem nåleøjet: George Clooney, Scarlett Johansson, Channing Tatum, Ralph Fiennes, Tilda Swinton, Jonah Hill, Frances McDormand, Josh Brolin, Christopher Lambert og, minsandten, Dolph Lundgren.

Sauls søn (premiere: 25. februar)

Ingen tvivl om, at der her venter os en af historiens mest imponerende debutfilm. I 2015 tog filminstruktøren László Nemes filmfestivalen i Cannes med storm med en af historiens mest gruopvækkende kapitler.

Filmen handler om Saul, som har til opgave at gasse andre jøder og begrave deres lig i koncentrationslejren i Auschwitz. Klaustrofobien forstærkes yderligere, da Saul kæmper en umulig kamp for at give et drengelig en hæderlig begravelse.

Kameraet befinder sig aldrig mere end én meter fra hovedpersonen, og som publikum deltager man i alle processer.

Den altdominerende hovedrolle spilles af Géza Róhrig.

Filmen hjemtog hele fire priser i Cannes, deriblandt Prix de Jury. Lur mig om filmen ikke også mindst kommer til at hjemtage en Oscar i kategorien ”bedste fremmedsprogede film”.

Ekkos Claus Christensen kunne dårligt finde ord for begejstringen, da han rapporterede fra Cannes. Han kaldte filmen ”mesterlig” og fastslog i øvrigt, at ”Son of Saul er enestående, både hvad indholdet og formen angår”.

Hos Rotten Tomatoes kan man konstatere 95 procent positive anmeldelser til Sauls søn.

 

Spotlight (premiere: 25. februar)

Film om journalisters kamp for at delagtiggøre deres læsere i vanskeligt tilgængelige historier har altid kunne bringe mig foran det store lærred.

Spotlight er den autentiske historie om, hvordan en gruppe af journalister på The Boston Globe afslørede en ring af pædofile blandt katolske præster i Boston.

Filmen er instrueret af Tom McCarthy, som tidligere har glædet os med The Visitor (2007).

Rollelisten er imponerende: Mark Ruffalo, Michael Keaton, Rachel McAdams, Liev Schreiber og Stanley Tucci.

Filmen er blevet overstrømmende modtaget af det amerikanske pressekorps, og på Rotten Tomatoes kan man konstatere, at 97 procent af anmeldelserne er positive. En er anmelderne er Ann Hornaday fra The Washington Post – avisen, som bragte Nixon til fald. Hun skriver blandt andet: ”Det er ikke for meget at sige, at Spotlight er vor tids fineste film om aviser, hvilket bringer den i selskab med Citizen Kane og Alle præsidentens mænd.

At filmen tilmed blev tildelt hele to priser på Venedig-festivalen, understreger, at vi har at gøre med en helt enestående film.

 

Dheepan (premiere: 24. marts)

Jacques Audiards Guldpalmevinder og første film siden den fremragende Smagen af rust og ben.

Det handler om den srilankanske kriger, der rejser til en parisisk forstad blot for at blive rodet ind i en bandekrig. På rollelisten finder vi Jesuthasan Antonythasan, Kalieaswari Srinivasan og Claudine Vinasithamby.

I sin dagbog fra Cannes skrev Politikens Kim Skotte blandt andet: ”Den stærke historie er overvældende godt fortalt … Ikke en scene i Dheepan er ikke en kraftfuld underbyggelse af filmens helhed.”

Rotten Tomatoes, som angiver den procentuelle andel af positive anmeldelser fra amerikanske medier, er resulteret i 100 procent til Dheepan.

Med sådanne anbefalinger står jeg klar ved billetlugen, når filmen har premiere.

 

Der kommer en dag (premiere: 21. april)

Jesper W. Nielsen fortæller en af Danmarks-historiens mest grusomme historier: det statslige børnehjem Godhavn. Mens det øvrige samfund i 60’erne var præget af fri kærlighed og kamp mod autoriteterne, stod den på tørre tæsk og fornedrelse på det statslige ”mønsterhjem”.

Det siges, at børnene som har boet på dette børnehjem, selv den dag i dag, mange år efter, lider af eftervirkningerne af den statsstøttede terror, de blev udsat for. Helt sikkert på samme måde som filmens producent, Peter Aalbæk Jensen, i dag – mere eller mindre berettiget – føler det i forbindelse med Det Danske Filminstitut.

Filmen er velsignet med en imponerende rolleliste: Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe, Søren Sætter-Lassen, Sonja Richter, David Dencik, Paw Henriksen, Solbjørk Højfeldt, Jens Jørgen Spottag, Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt.

Om end jeg aldrig personligt har haft fornøjelsen af den sorte skole, har jeg dog oplevet mange lærere, som havde store problemer med altid at huske, at den sorte skole var afskaffet. Derfor finder jeg naturligvis denne film umådelig interessant.

 

Urmageren (premiere: 16. juni)

Oliver Hirschbiegel, som imponerende os alle med Der Untergang og knap så meget med Diana, søger atter Nazi-tiden med en film om manden, der kunne have stoppet Hitler.

Det er den betagende historie om en mand, der kunne have ændret historiens gang. I 1939, da Hitler manipulerende millioner af mennesker på højdepunktet af sin karriere, sagde én mand nej: Georg Elser, en af krigens største modstandsfolk.

Christian Friedel, Katharina Schlüttler og Burghart Klaußner medvirker.

 

Fuglene over sundet (premiere: 18. august)

Nicolo Donato, som debuterede med den kontroversielle Broderskab i 2010, har nu kastet sig over historien om de danske jøders flugt til Sverige under Anden Verdenskrig i oktober 1943.

Danica Curcic, Nicolas Bro, David Dencik, Signe Egholm-Olsen og Kristian Høegh Jeppesen er blandt de medvirkende.

Jeg krydser alt, hvad krydses kan, i håbet om Donato laver en god film. I så fald er den selvskreven til at blive Danmarks bidrag til Oscar-uddelingen i 2017.

Den danske indsats for at redde 7000 jøder fra den sikre død i tyske koncentrationslejr står lysende klar for mange amerikanere. Det første, der møder én på Holocaust-museet i Washington D.C., er en dansk fiskerbåd.

Den slags historiske film har min udelte interesse.

I øvrigt vil 2016 bringe hele seks film, som sætter fokus på Nazi-rædslerne. Ud over Fuglene over sundet og ovenstående Urmageren og Sauls søn, får vi Stephen Hopkins’ Race, om den sorte løber Jesse Owens, der ved de Olympiske Lege i Berlin i 1936 – til Hitlers forbitrelse – hjemtog hele fire guldmedaljer. Endvidere er der Lars Kraumes Der Staat gegen Fritz Bauer, om manden der bragte Adolf Eichmann for en domstol, og Cédric Jimenez’ HHHH, om attentatet på Reinhard Heydrich. Både Eichmann og Heydrich var energiske arkitekter bag Holocaust.