En kriminel mormor, tre børn og en stjålet diamant giver Charlotte Sachs Bostrup anledning til at lege Olsen-banden i børnehøjde – med Mille Dinesen som filmens store scoop.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Maria Bäcks drama trækker legesygt på græsk mytologi og udfordrer både de polygame hovedpersoner og publikum til at stå ved det, de siger.