I Do Not Care If We Go Down in History as Barbarians

Man kan lave politisk film på mange måder. 

Men sjældent sker det så klogt som i den foruroligende, raffinerede og vittige film, rumænske Radu Jude – biografaktuel med Kontinental ’25 – har lavet med I Do Not Care If We Go Down in History as Barbarians. 

Den handler om nazisternes historiske folkedrab på op imod 400.000 rumænske jøder og 20.000 romaer, som verden – og i nogen grad rumænerne selv – har lagt i glemmebogen. 

Historien bliver forsøgt vakt til live af den målrettede og selvsikre teaterinstruktør Mariana. Hun kaster Wittgenstein- og Hannah Arendt-citater af sig, mens hun researcher uniformer, læser kildemateriale og øver med statister forud for en udendørs teater-rekonstruktion af massakren. 

Mariana skal have showet op at stå. Men hun vakler mellem at være dynamo og en polemiker, der skoser statisterne for ”ikke at mærke smerten”. Imens aner en embedsmand politiske komplikationer i horisonten. 

Kan Mariana selv dramatisere tragedien uden at blive æstetisk, forfængelig, overfladisk? Og kan Radu Jude? 

Filmens klassiske Hollywood-fortælling om proces og premierenerver bliver undervejs dekonstrueret med fiktionsbrydende greb som at tale direkte til publikum, lånt fra mockumentary, Jean-Luc Godard og Bertold Brecht. 

Filmen tør være drilsk og dyb på en gang, som når Bukarests barokke militærmuseum bliver et spejl for finkultur og nutidig racisme. Det er en ambitiøs film, der med vid, bid og realisme undersøger samspillet mellem historie og nutid, fakta og fiktion. 

Endda uden at blive hverken frelst eller tør i skorpen.