Spider-Man: Brand New Day

I slutningen af den forrige film, Spider-Man: No Way Home redder Peter Parker (Tom Holland) verden ved hjælp af en magisk besværgelse, men prisen er høj: Alle glemmer, hvem han er bag Spider-Man-masken – også kæresten MJ (Zendaya) og vennen Ned (Jacob Batalon). 

I Brand New Day er alle tre tilbage. 

Peter skjuler sin identitet bag superheltekostumet, og ind imellem kampe mod New Yorks lovbrydere holder han på afstand øje med MJ og Ned. Han er blevet ven med byens politikaptajn (Liza Colón-Zayas), men glad er han ikke. Hans liv er præget af tom superhelterutine, men det skal en ny trussel snart ændre. 

Bør man have høje forventninger til en ny Spider-Man-film? 

Målt i antal mesterværker fører DC’s Batman inden for superheltegenren løbet med fem bat-pletskud: Batman vender tilbage, Batman: Dødsenglen, The Dark Knight, Lego Batman Filmen og senest The Batman. 

På andenpladsen kommer Marvels X-mutanter med fire fuldtræffere: X2, X-Men: First Class, X-Men: Days of Future Past og Logan. 

Endelig på tredjepladsen har Marvels menneskelige edderkop fanget tre funklende perler i nettet: Spider-Man 2, Spider-Man: Into the Spider-Verse og Spider-Man: No Way Home. 

Siden 1967 har Spider-Man været centrum i fjorten tv-serier og siden 2002 i elleve spillefilm: tre med Tobey Maguire, to med Andrew Garfield, to animerede og fire med Tom Holland. 

Men tæller man alting med – altså også Marvel-filmene Captain America: Civil War, Avengers: Infinity War, Avengers: Endgame og Venom: Let There Be Carnage – er Brand New Day den ottende biograffilm med Tom Holland som Spider-Man. 

Brand New Day er ikke en af seriens største film. Inden for sine egne rammer er den velproduceret og velfungerende, men for at blive i metaforen er den blot en af støttetrådene, der med MCU-chefen Kevin Feige i centrum skal holde spiralmønsteret af overlappende serier på plads. 

Primært er den lavet for at nulstille Spider-franchisen, så en ny generation af fans kan hoppe ombord. Som titlen antyder, kan man næsten betragte Brand New Day som et reboot, især slutningen. 

Et antal Marvel-karakterer er skrevet ind i manuskriptet ud fra den velkendte, men effektive formel, hvor de typisk får lejlighed for både at samarbejde og slås med hinanden. 

Blandt de bedst kendte er den rå selvtægtshelt The Punisher (Jon Bernthal), Jekyll/Hyde-variationen The Hulk (Mark Ruffalo), Black Widows adoptivsøster Black Widow #2 (Florence Pugh) og sidst, men absolut ikke mindst: X-Men-mutanten Jean Grey (Sadie Sink), der har såkaldt psioniske evner. 

Spider-Man får en ny fjende, der kan besætte, styre og aflæse alle andre – bortset fra ham selv. Idéen om et bevidst væsen, der nærmest ubesværet kan springe fra krop til krop, blev for alvor udbredt med klassikeren Eksorcisten. Men Brand New Day genbruger især en variation fra Lifeforce, hvor heltene jagter en rumvampyr, der hopper mellem forskellige kroppe. 

Denne gang er der dog skruet op for tempoet, og det ser vildt ud. 

Modstanderens body-surfing kombineres med et andet velkendt motiv: det kvindelige supervæsen, der flygter fra sin skæbne som laboratoriets forsøgsdyr – et tema, der blandt andet blev populariseret i Stephen Kings Firestarter og James Camerons serie Dark Angel. Senest har vi set en ny version af motivet i tv-serien Stranger Things med, ja, Sadie Sink. 

I betragtning af, at vi har ventet fem år på Brand New Day, kunne manuskriptforfatterne godt have fundet på noget mere originalt. Meget reddes af iscenesættelsen, skuespillerne, Michael Giacchinos koncertsalsværdige musik og de visuelle effekter. 

Superman fra 1978 fik os til at tro på, at en mand kan flyve, og Sam Raimis Spider-Man fra 2002, at han også kan svinge. Ikke i lianer, men i konstante pletskud af spindetråde, filmet med svimlende kamerature fra skyskraber til skyskraber, så man fuldstændigt tabte kæben. 

Det emotionelle højdepunkt i Brand New Day er en svingtur gennem byen, hvor kameraet aldrig slipper Zendayas ansigt, mens hun ligger tæt ind mod Tom Holland. En enkel, præcist timet og stærkt bevægende scene.