Bænken
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
Dokumentarfilmen Mig og min næse egner sig fint som udgangspunkt for undervisningsforløb, der centrerer sig om indvandrerdebatten og etnicitet. Men også til at belyse den postmoderne jeg-dokumentar.
At skrive en filmanmeldelse er mere og andet end at give udtryk for sin umiddelbare mening. Argumentationen skal være i orden - og humor er et stort plus. For anmeldelser er underholdning, nyhedsformidling og meget mere.
For stor er en blanding af folkeeventyr og cowboyfilm, der retter fokus på den enkeltes pligtfølelse, institutioners hykleri og den yderste konsekvens af massepsykoser.
I A Clockwork Orange fra 1971 gør mesterinstruktøren Stanley Kubrick op med et totalitært samfunds undertrykkende vold, men påpeger samtidig, at vold er en uundgåelig del af individet. Filmen er velegnet til såvel næranalyse som overordnede diskussioner.
Hvad er integration, hvordan skal det foregå, og er der chance for, at integration vil lykkes? Disse spørgsmål tager instruktøren Fenar Ahmad op i filmen Den perfekte muslim, der følger PR‐manden Nikoilai Lang i dennes jagt på den perfekte integration.
En afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Filmen er velegnet til undervisningsforløb, hvor ytringsfriheden diskuteres.
En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.
Filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske bestseller Ondskab lægger op til debat om voldens natur. I et eksklusivt interview fortæller Guillou om det svenske skolesystems hykleriske forhold til vold og om, hvorfor hans alter ego skulle være entydigt god på filmlærredet.
Dorte Bengtson animerede kortfilm, Sylfidden fra 2008, konfronterer seeren med tematikken voksen‐barn, og de konsekvenser miljøet og opvæksten kan få for et menneskes virkelighedsopfattelse. Vil historien gentage sig, eller formår vores hovedperson at blive en mønsterbryder?