
Danske dokumentarer gør indtryk i Venedig
Jørgen Leth og Andreas Koefoed danner powerpar i hyldest til jazzens uhæmmede kreativitet, mens danskproduceret portræt af selvmordere i den israelske hær er svær at ryste af sig.
Jørgen Leth og Andreas Koefoed danner powerpar i hyldest til jazzens uhæmmede kreativitet, mens danskproduceret portræt af selvmordere i den israelske hær er svær at ryste af sig.
De talentfulde filmskabere på 18Frames har lavet tre gribende afgangsfilm, som de næste to uger kan ses eksklusivt på Ekkos hjemmeside.
Laura Poitras’ dokumentarfilm om fotografs kamp mod medicinalproducent tildeles hovedprisen på filmfestivalen i Venedig, hvor fransk moderdrabsfilm får Sølvløven.
Florian Zeller følger op på The Father med en overtydelig tåreperser, mens Ekkos udsendte peger på Marilyn Monroe-portrættet Blonde som Guldløvefavorit.
Filmfestivalen i Venedig kan ligne en herreklub, men det helt store tema i årets konkurrencefilm er historier om mødre.
Mens mandlige anmeldere overvejende er positivt stemt over for Blonde, kritiserer flere kvindelige anmeldere skildringen af stjernen som et offer for misbrug.
I Venedig er man så ivrig efter at dyrke de store kunstnere, at man hylder bagatelværker og ukritisk giver krænkere en platform.
Med begavede dramatiske greb og sans for skarpe replikker lægger Martin McDonagh sig i førerstilling til Guldløven med The Banshees of Inisherin.
”Jeg vil vise en poetisk side af ghettoen,” siger Joey Moe, der skildrer sin opvækst som enspænder i kortfilmen Mælkebøttebørn.
”Jeg er dybt bekymret for ikke alene filmstoffet, men kulturstoffet i det hele taget,” siger Per Juul Carlsen, der ligesom sin Filmselskabet-medvært er blevet afskediget i stor fyringsrunde.