Debat: Anmelderne misforstår Refns mesterværk

Nicolas Winding Refn deler altid vandene, og det er også tilfældet med Netflix-serien Copenhagen Cowboy.

Ekkos anmeldelse var positiv, men generelt afspejler den danske modtagelse et lavt niveau blandt den gængse filmanmelderskare. Man destillerer i mange tilfælde serien ned til at være overfladisk vold præsenteret i et prætentiøst overæstetiseret filmsprog.

De danske anmeldere overser seriens samfundskritiske lag.

Copenhagen Cowboy skal fortolkes som en abstrakt refleksion og allegori over Vestens nutidige afmagt over for fremmede stormagter, der kendetegner vores egen verdens politiske aktualitet.

Refns præsentation af en dansk underverden med organiseret menneskesmugling og sexslaveri er i sig selv et ultimativt udtryk for eksistentiel umyndiggørelse.

Ikke bare af alle de unge kvinder, men også af klientellets ansatte mænd, hvis påtvungne kriminalisering har umuliggjort en fremtid her i landet.

Bevidst stift skuespil
Det fængslende langsomme filmsprog udtrykker karakterernes fastlåste virkelighed, men paralyserer også tilskueren i mødet med begivenhedernes gang.

Den præmis misforstår Katrine Hornstrup Yde i sin ellers overvejende begejstrede anmeldelse i Information:

”Så nej, det hele er ikke bare genialt, hvis blot man er arthouse-modtagelig nok. Serien starter tungt og så mørkt, at de første sikkert skræmmes væk. Visse steder er serien så tung, at det nærmest er umuligt ikke at zone ud. Og i nogle scener spiller danske amatørskuespillere for dilettantisk.”

Hornstrup bagatelliserer Refns stilistiske vision. Den stive personinstruktion er ikke dilettantisk, men illustrerer, at selv overmagten er låst.

En u-naturalistisk instruktion og repliklevering kender vi fra Tarkovskijs Nostalghia og Dreyers Gertrud, hvor instruktionskontrollen er fraværende som udtryk for en dehumanisering af alle fronter.

Og man kan hævde, at afmagt og overmagten bliver sidestillet, forbindes og skifter positioner, som Refns serie skrider frem.

Voldens tempo
Volden har en hovedrolle i. Den er et grundvilkår i ”det helvede”, kvinderne befinder sig i – som en af de unge prostituerede benævner deres hverdag.

I den vestlige verden har vold som politisk og personligt redskab igennem et halvt århundrede været anskuet som et lavpunkt i vores civilisation. Den er kun en ultimativ og omtrent utænkelig konsekvens.

Denne opfattelse udfordres af Ruslands aggressive krigspolitik og den civile ulydighed hos amerikanske, anti-demokratiske kræfter samt de voldsomme demonstrationer i Frankrig.

Nicolas Winding Refn viser, hvordan vold på barbarisk vis bliver et middel til magthierarkisk strukturdannelse. Et element, der kan bringe demokratiet i knæ.

Berlingskes Thomas Brunstrøm giver serien blot en enkelt stjerne og hæfter sig særligt ved fortælletempoet.

”… efter at have kæmpet mig gennem små seks timer af Nicolas Winding Refns Netflix-serie Copenhagen Cowboy, må jeg tilstå, at jeg endog temmelig mange gange har været fristet til at sætte farten lidt op.”

Anmelderen har ikke fanget, at tiden i et stillestående billede uden handling kan forekomme angstfremkaldende og truende – som i en gyserfilm. Den fremkalder forventningen om vold i nærmeste fremtid.

Teknikken er rigeligt benyttet før, men Refns æstetiske konsistens skriger et udtryk så klart, at den dybere samfundsfortolkning bliver uundgåelig.

Afmagtens triumf
Faktum er, at der ikke i dansk filmkunst i nyere tid foreligger en præcedens for en kunstner, der arbejder så abstrakt og raffineret med mediet som Nicolas Winding Refn.

Oven i købet under Netflix’ faner, som om noget repræsenterer et underholdnings- og mainstreamsegment. På det niveau kommer den danske anmelderskare til kort. Den hyppigt benyttede betegnelse ”arthouse” er den uindviedes genrebetegnelse.

Serien sejrer ved at indfri minimalismens evne til koncis samfundsskildring.

Refn forvirrer evigt ved altid både at være inde og ude af tidsånden. I dette tilfælde indfanger han netop derfor det kunstneriske absolutte spejl på det vestlige samfunds udfordringer.

Et billede på afmagtens triumf.