Dokumentaren i grænselandet
Mange af de nye dokumentarfilm bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. De er personlige, pågående og skamløst underholdende. Vi anbefaler Family og Bowling for Columbine.
Mange af de nye dokumentarfilm bevæger sig i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. De er personlige, pågående og skamløst underholdende. Vi anbefaler Family og Bowling for Columbine.
Med nutidens elektronik er mulighederne for at manipulere med billeder større end nogensinde. Er vi efterhånden helt prisgivet billedmagernes nåde?
Er Festen baseret på en sand historie? Her følger den usædvanlige beretning om tilblivelsen af en af dansk films største succeser.
Reality-tv lever i et spændingsfelt mellem iscenesættelse og autentisk liv. Vi forventer, at deltagerne sætter deres sande jeg på spil, men de seneste udgaver af Robinson Ekspeditionen og Big Brother har i den henseende skuffet.
Lektor Rikke Schubart har netop udgivet en anmelderrost bog, Med vold og magt – Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix. Her tager hun hul på et nyt kapitel – om Hollywoods to typer af filmstjerner og om idolet Milla fra Det femte element som model for fremtidens actionstjerne.
Der ligger en række ressourcer i børns mediekulturer, som skolen ikke har fået øjnene op for. En af fremtidens vigtigste mediekompetencer bliver evnen til at fravælge information.
Merchandise i form af legetøj og burgermenuer er en essentiel del af lanceringen af enhver børnefilm. Fratager de præfabrikerede verdener børnene deres kreativitet?
Hvorfor kan man altid finde parkeringsplads midt i New York? Hvorfor kan Eiffeltårnet ses fra hvilket som helst vindue i Paris? Og hvorfor bryder biler, der smadres, næsten altid i brand? Lektor Peter Schepelern går i clinch med filmklicheerne.
Alt drama er entré og sortie. Nogen kommer ind. Nogen mødes. Nogen går igen. Manuskriptforfatteren, afdelingsleder for Manuskript og Dramaturgi på Den Danske Filmskole, Mogens Rukov, skriver et brev om nogle af de døre, der har inspireret ham.
Film handler sjældent om mennesker, der går i terapi. Men mange film ligner i deres struktur et vellykket terapiforløb – og derfor fascinerer de os, skriver dramaturgen Trine Breum og giver animationsfilmen Shrek som eksempel.