Gainsbourg skuffet over kort Nymphomaniac
”Jeg er skuffet, fordi jeg ser hele stykker af filmen for mig, som ikke er der.” Det siger Triers stjerneskuespiller om den forkortede og censurerede version af Nymphomaniac, der får premiere første juledag.
”Jeg er skuffet, fordi jeg ser hele stykker af filmen for mig, som ikke er der.” Det siger Triers stjerneskuespiller om den forkortede og censurerede version af Nymphomaniac, der får premiere første juledag.
”Et forelsket kamera kan åbne et menneskes tanker på en mere interessant måde end stikkende journalistik eller fluen-på-væggen-metoden.” Sebastian Cordes og Lydmor om at lave en dokumentar og samtidig være forelskede.
”At optage i USA indebærer et omfattende bureaukrati, men det er sjovere at lave Klovn end afdeling Q,” siger instruktør Mikkel Nørgaard i sit første interview efter optagelserne med Frank Hvam og Casper Christensen i Los Angeles.
Fasandræberne er betydeligt mere kulørt end Kvinden i buret. Instruktør Mikkel Nørgaard fortæller hvorfor, mens han giver en opsang til filmbranchens ledere, som efter hans opfattelse svigter dansk film.
”Jeg har altid haft et talent for at slå større brød op, end jeg kan bage,” siger Ole Bornedal, der overgår sig selv med en 173 millioner kroner dyr tv-serie og helaftensfilm om 1864.
Amerikanske Spike Jonze har aldrig været bange for at begive sig ud i noget nyt. Her fortæller han om at lave en film – Where the Wild Things Are – der tager børn og deres raseri alvorligt.
Billedet af en voksen mand, der bliver ammet ved et bryst. Sådan startede Mælk, som kan tangere Aske Bangs Shortlist-rekord og bane vejen for Paw Høvsgaards instruktørkarriere.
Udenrigsministeren er usaglig og Politiken inhabil. Andreas Koefoed tager til genmæle efter den heftige debat, som hans dokumentar om våbensmugleren Niels Holck – vist på DR1 i går aftes – har affødt.
Filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske bestseller Ondskab lægger op til debat om voldens natur. I et eksklusivt interview fortæller Guillou om det svenske skolesystems hykleriske forhold til vold og om, hvorfor hans alter ego skulle være entydigt god på filmlærredet.
Igennem 40 år har Nils Malmros brugt filmmediet til at finde ind til det kvindehjerte, han tilsyneladende aldrig kommer til at eje fuldt ud. Men hvorfor behøver denne jagt at fortsætte i Kærestesorger?