Dommere: Sara Omar er delvist utroværdig

For en uge side blev der for tredje gang afsagt dom i sagen om Manyar Parwani og Omar Marzouks dokumentar om forfatter Sara Omar, som skal afsløre forfatteren i at være løgnagtig.

Sara Omar fik nedlagt fogedforbud mod dokumentaren – først i byretten og siden i landsretten. Herefter vendte sagen tilbage til byretten som en såkaldt justifikationssag, der skal føre til en endelig afgørelse.

Tre enige dommere nåede frem til, at forbuddet mod brugen af 300 timers optagelser, lavet i 2018 og 2019, står ved magt. Dog blev Sara Omars nye krav om 500.000 kroner i erstatning for konsekvenserne af optagelserne og en påstået smædekampagne afvist af retten.

Det var altså en halv sejr og et halvt nederlag til begge parter, og Manyar Parwani og Omar Marzouk har valgt at anke sagen til landsretten.

”Dommen åbner op for nogle muligheder, som vi ikke havde tidligere, og det skal søges belyst i landsretten,” skrev deres advokat Erbil Kaya til Ekko.

Ekko har i dag fået aktindsigt i den fulde dom på 134 sider, og den indeholder flere vurderinger til Manyar Parwani og Omar Marzouks fordel, selv om de altså igen fik forbud mod at benytte optagelserne.

Erbil Kayas primære nye værktøj under de seks retsmøder i januar og februar var en afhøringsrapport med Sara Omar fra et strafferetsligt forhold i 2022. Her konfronterer politiet hende med en række usandheder, hun har fortalt.

Undervejs i den fulde dom bemærkes det, at Sara Omar ”i hvert fald på nogle punkter” har været utroværdig, hvilket er dokumenteret af afhøringsrapporten.

”Endvidere må det indgå, at afhøringsrapporten af 24. marts 2022 i et vist omfang må antages at understøtte sagsøgte 2’s (Manyar Parwani, red.) og sagsøgte 1’s (Omar Marzouk, red.) påstand om, at sagsøger – i hvert fald på nogle punkter – har været utroværdig”.

Sara Omar har i retten og i afhøringsrapporten indrømmet at tale usandt om flere alvorlige begivenheder og blandt andet sminket sig selv for at gøre en skade værre og få Manyar Parwanis medynk. Hun har forklaret, at instruktøren manipulerede hende og pressede hende til at lyve, hvilket han har afvist.

Vigtigste hensyn
Det primære spørgsmål i sagen – om filmskaberne har ret til at bruge optagelserne – faldt igen ud til Sara Omars fordel med omtrent samme begrundelse som i de tidligere domme.

Med hensyn til de første måneders optagelse, så var de ifølge retten ejet af produktionsselskabet tidligere direktør Rasit Ufuk Tas. Han videregav retten til at modsætte sig udgivelse til Sara Omar i 2020.

I kontrakten stod der, at filmen ikke måtte skade Sara Omars værker. Selv om kontrakten var udløbet, da de sidste måneders optagelser blev lavet – uden kontrakt – må det forventes stadig at have været forudsætningen for optagelserne. Det er i modstrid med filmskabernes nye mål om at afsløre Sara Omar som løgner.

Med andre ord ville Sara Omar formentlig aldrig have fortsat optagelserne, hvis hun vidste, hvad filmskaberne ville gøre med dem.

Dommerne vurderer, at hensynet til at beskytte Sara Omar imod krænkelser derfor må tillægges større vægt end hensynet til filmskabernes ytringsfrihed i dette tilfælde. Især fordi Manyar Parwani og Omar Marzouk ikke er forhindrede i at lave en anden dokumentar om Sara Omar – bare uden optagelserne fra 2018 og 2019.

Smædekampagne ikke bevist
Sara Omars advokater har over for retten forsøgt at dokumentere, at Manyar Parwani var grænseoverskridende, uprofessionel og truende over for sin hovedperson.

Blandt andet med lydfilen, hvor han oprevet spørger hende: ”Vil du gerne have tæv? Vil du gerne voldtages?” Desuden blev det bragt op, at Manyar Parwani er dømt for at smadre en af Sara Omars telefoner under optagelserne og har indrømmet at smadre endnu en.

Men dommerne forholder sig tilsyneladende ikke til Parwanis adfærd, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt dokumentaroptagelserne kan bruges. Her vægtes stort set udelukkende det formelt ophavsretslige.

Til gengæld tages der stilling til forholdene under optagelserne i den del af dommen, der vedrører kravet om erstatning. Her får Sara Omar ikke medhold.

Dommerne når frem til, at produktionen var et ”krævende projekt” for begge parter, og at Manyar Parwani til tider udviste et ”uhensigtsmæssigt temperament, hvilket efter hans egen forklaring skyldtes, at det for ham var af afgørende betydning, at dokumentaren byggede på sandfærdige udsagn”.

Igen bemærkes det, at hans tvivl på Sara Omars troværdighed i nogen grad var begrundet.

Deres forhold fortsatte, selv om der var uenigheder – blandt andet var de på Tenerife sammen i juli 2019. Og på trods af Sara Omars diagnosticering med personlighedsændring efter katastrofeoplevelse finder retten det ikke godtgjort, at Manyar Parwani og Omar Marzouk har udvist ansvarspådragende adfærd – altså at de har ansvaret for de dårligdomme, der er hændt Sara Omar.

Med hensyn til den påståede smædekampagne i medier og på sociale medier bemærker de, at Sara Omar hverken har klaget til Pressenævnet over Frihedsbrevets artikler – der med Manyar Parwani som kilde såede tvivl om hendes troværdighed – eller til Facebook over Omar Marzouks opslag om hende.

”Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de opslag, der blev lagt ud på de sociale medier om sagen og om sagsøger, blev skrevet af mange forskellige personer.” Flere af personerne har haft en relation til Manyar Parwani, men retten mener ikke, at der er tilstrækkeligt bevis for, at en smædekampagne er blevet koordineret af Parwani og Marzouk.

Hatten af for dommerne
I fredags forklarede Erbil Kaya i en sms til Ekko, hvad han finder vigtigt i den fulde dom. Nemlig, at den ikke lægger vægt på dårlig behandling af Sara Omar.

”Så det spor, som handler om optagelserne, har retten for mig at se lukket ned for. Det, der er tilbage, er det selskabsretlige spor: Hvem har ejet produktionsselskabet? Vi har noget i baghånden nu, som forhåbentlig kan hjælpe os i forhold til det spor, når vi skal i landsretten.”

Han uddybede ikke, hvad dette noget er. I programmet Orientering på DR P1 i fredags udtalte Manyar Parwani sig også om dommen.

”Hvis jeg havde en hat, ville jeg tage den af for dommerne. På trods af hvor lidt jeg har formået at fremlægge i den her retssag, så har de dannet sig et overblik og kigget på det objektivt. Og det, de er kommet frem til, det tror jeg sagtens, jeg kan tilbagevise i landsretten,” sagde han.

Vindere og tabere
Retten er nået frem til, at begge parter skal betale for egne sagsomkostninger.

Begge parter er nemlig både taber og vinder i sagen, og selv om Sara Omar har vundet, når det gælder hovedspørgsmålet om retten til filmoptagelserne, så har bevisførelsen mest handlet om erstatningsspørgsmålet, mener retten.

Sara Omars advokater har arbejdet gratis for Sara Omar og får altså ikke hjælp fra retten til at få en betaling. Til gengæld får Sara Omar nu tilbagebetalt de 250.000 kroner, som hun måtte stille i sikkerhed for at opretholde det midlertidige fogedforbud siden 2022.

Ekko har spurgt Sara Omar, hendes advokat Erik Nyborg og kommunikationsansvarlige Anna Thygesen, hvad de siger til den fulde dom, og om de ønsker at anke erstatningskravet. Men ingen af dem er vendt tilbage inden deadline.