Filmskolen får kritik i sag om bortvisning

Den Danske Filmskole begik fejl i sin sagsbehandling, men bortvisningen var alligevel berettiget.

Det er konklusionen fra Kulturministeriet i sagen om en elev, der har klaget over først at have modtaget en advarsel 6. november 2025 og siden være blevet bortvist 26. januar 2026.

Ministeriet vurderer, at ”partshøringen burde have været gennemført på en mere klar og hensigtsmæssig måde”. Eleven skulle blandt andet have haft adgang til ”det samlede materiale, som lå til grund for den tildelte advarsel”.

Samtidig kritiserer ministeriet Filmskolens håndtering af elevens klage over advarslen og fastslår, at skolen ”burde have sendt elevens klage over advarslen til behandling i Kulturministeriet”. Fejlene er dog ifølge ministeriet ikke så væsentlige, at de gør bortvisningen ugyldig.

Den Danske Filmskole er en institution under Kulturministeriet. Det vides ikke, hvor mange studerende der tidligere er blevet bortvist fra Filmskolen, men alt tyder på, at bortvisninger er yderst sjældne.

Eleven har nu indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand for at få vurderet, om Kulturministeriets behandling har været tilstrækkelig, og om den samlede proces lever op til kravene om god forvaltningsskik.

”Gennem hele forløbet anmodede jeg gentagne gange om dialog og konfliktløsning. Disse anmodninger blev ikke imødekommet,” skriver eleven til Ombudsmanden i en mail, som Ekko er kommet i besiddelse af.

”Jeg oplever, at Kulturministeriets afgørelse flere steder gengiver Den Danske Filmskoles vurderinger uden nærmere at redegøre for, hvorfor ministeriet selv finder disse vurderinger tilstrækkeligt underbyggede.”

”En stærk energi”
Eleven begynder på Filmskolen i august 2025 sammen med 47 andre studerende, fordelt på otte uddannelser med seks elever på hver årgang.

Få måneder tidligere var han blevet optaget efter en længere udvælgelsesproces, hvor et optagelsesudvalg med den nytiltrådte rektor, Kristoffer Hegnsvad, i spidsen havde nøje udvalgt de nye elever til en af Danmarks dyreste uddannelser med et årligt budget på omkring 65 millioner kroner.

Kort efter studiestart henvender eleven sig til rektoren, fordi han oplever det som belastende gentagne gange at skulle se film og filmklip med grov vold, voldtægt og selvmord som led i undervisningen.

Rektoren fastholder pensum, men oplyser, at han har bedt underviserne om at huske at forberede eleverne på det materiale, de skal se. Samtidig roser han i en mail eleven for at have ”en stærk energi”, som forhåbentlig kan gøre ham til en stærk filmskaber.

Kort efter opstår der imidlertid en konflikt på elevens hold. Den eskalerer hurtigt og kommer til at stå mellem eleven og resten af holdet.

En underviser bliver sygemeldt, flere elever oplever angstanfald og overvejer at forlade uddannelsen, mens hovedpersonen ifølge en psykologerklæring udvikler ptsd-lignende symptomer som følge af det, han beskriver som mobning og hærværk.

Snak der overskrider grænser
Skolen engagerer en erhvervspsykolog i et forsøg på at løse konflikten. Psykologen vurderer imidlertid, at det ikke er muligt at gennemføre en mægling – i hvert fald ikke ”uden at de enkelte medlemmer af gruppen belastes yderligere”.

I stedet indfører Filmskolen en regel for holdet om, at al kommunikation mellem eleverne uden for selve undervisningen kræver begge parters samtykke. Det gælder angiveligt også i pauserne og under frokosten på skolen.

”I må skabe, hvad I vil, og I må vise det, I skaber. Hvis jeres motivkreds er bizar på en eller anden måde ud fra nogle normer, så er jeg ligeglad. Dét kan vi rumme,” siger rektor Kristoffer Hegnsvad på et møde den 12. november med holdets elever ifølge en transskription.

”Vi tolererer derimod ikke nedværdigende, truende, intimiderende eller chikanerende adfærd mennesker imellem. Så på Filmskolen udtrykker man sig respektfuldt over for hinanden og bidrager aktivt til et godt arbejdsklima, hvor alle kan udtrykke sig frit og koncentrere sig.”

Rektoren forklarer reglen om samtykke.

”Ingen har kommunikation uden for undervisningsrummet, med mindre det er aftalt specifikt af begge parter. Forstået sådan, at det, som vi egentlig tager for givet, for nuværende i jeres liv – dét nulstiller I lige. Man skal faktisk have samtykke til at snakke sammen,” siger Hegnsvad og tilføjer:

”Hvis det ikke er aftalt, er den kommunikation for nuværende at betragte som grænseoverskridende.”

Konsekvent adfærd
I en periode suspenderes undervisningen for holdet. Senere erstattes den fælles klasseundervisning af individuel undervisning.

Til sidst bliver eleven bortvist.

I bortvisningsbrevet skriver Kristoffer Hegnsvad, at eleven skaber et ”utrygt skolemiljø” gennem ”verbal chikane eller fysiske markeringer” samt en ”dominerende og konfronterende adfærd”. Rektoren afviser elevens fremstilling af forløbet og skriver, at ”der ikke er overensstemmelse mellem dine udtalelser og dine handlinger”.

I sin klage over afgørelsen til Kulturministeriet anfører eleven, at der har ”udviklet sig et narrativ om mig blandt både ansatte og studerende, som jeg ikke kan genkende, og som jeg ikke har haft reel mulighed for at korrigere gennem gensidig samtale og konfliktmægling”. Han mener, at sanktionen er ”uproportional”, og at der ”ikke foreligger klart dokumenterede, konkrete hændelser”.

Filmskolen udtaler over for Kulturministeriet, at sagen ikke drejer sig om ”et eller flere enkeltstående tilfælde”, men om ”en helt generel og konsekvent adfærd”.

Ekko har været i kontakt med eleven og samtidig henvendt sig til både Kulturministeriet og Den Danske Filmskole.

Kulturministeriet svarer, at man ikke har mulighed for at kommentere på sagen. Filmskolen skriver i en mail: ”Den Danske Filmskole kommenterer ikke på personsager. Vi har noteret os Kulturministeriets afgørelse og har ikke yderligere bemærkninger.”