Uskyldstabet
18. mar. 2018 | 22:45

Steen Herdel siger undskyld til misbrugte filmbørn

Foto | Andreas Fischer-Hansen
I en pause under optagelserne af La’ os være i 1974 slapper Steen Herdel (tv.) af sammen med sin kone og den senere kendte Zentropa-producer Ib Tardini, der var ansat til at passe på børneskuespillerne.

Producenten bag Lasse Nielsen og Ernst Johansen vil se børnene fra 70’ernes ungdomsfilm i øjnene. ”Alle de svigtede mennesker, som lagde deres liv i vores hænder, fortjener en undskyldning.”

Af Claus Christensen

Steen Herdel er kendt for at være en flink mand. Sådan én, man gerne sætter sig ned og drikker en øl med. Han lever og ånder for film og taler ofte om de trendsættende ungdomsfilm, som han producerede i 70’erne.

Alene titlerne er ikoniske: La’ os være, Måske ku’ vi og Du er ikke alene.

Nu er den flinke mand kommet i en selvforskyldt gabestok. Steen Herdel er nærmest blevet personificeringen af en filmbranche, der enten har lukket øjnene eller bagatelliseret overgreb mod håbefulde filmbørn, hvoraf nogle af dem var mindreårige.

”Det har bare været et overgreb, ikke? Det er jo ikke noget, der har gjort ondt. De er ikke blevet slået eller tvunget,” sagde han forleden på forsiden af Politiken, så læserne tog sig til hovedet.

Og hans optræden i TV 2-dokumentaren De misbrugte filmbørn blev mødt med en blanding af vantro måben og afværgende latter, da filmen åbnede Cph:Dox-festivalen i Det Kongelige Teater.

”Den sidste uge har været en brat opvågnen for mig. Jeg sidder nu rystet tilbage og indser, at jeg igennem årene har været naiv og alt for ubekymret. Og jeg har udtalt mig dumt. Jeg vil give de drenge og piger en uforbeholden undskyldning,” siger Steen Herdel til Filmmagasinet Ekko.

Lukket Facebook-gruppe
Den stadigt aktive producent har besluttet sig for at samle de dengang unge skuespillere og medvirkende.

”Jeg arbejder dagligt for at hjælpe børn over hele verden, men det giver ingen mening, hvis jeg ikke stiller op for vores egne. Jeg vil se hvert eneste menneske i øjnene og høre deres historie,” siger Steen Herdel.

”Jeg føler venskab med de personer, der var med i mine film, og jeg ved, at de føler det samme. Det her er også en nødvendig proces for mig, og de medvirkende fra dengang skal vide, at jeg stadig er der for dem.”

Helt konkret vil Steen Herdel oprette en lukket Facebook-side, som skal hedde ”70’ernes filmbørn”. Den er for alle, der deltog i hans 70’er-film samt Krigernes børn, som Herdel ikke havde noget med at gøre. Men det var her, hvor Ernst Johansen forgreb sig på flere mindreårige piger og fik en fængselsstraf på otte måneder.

”Jeg kunne i Go’morgen Danmark se, hvordan de kvinder, der havde været med i Krigernes børn, var blevet påvirket. Jeg vil på vegne af producenten Just Betzer også inddrage dem. Det ville Just også have gjort for mig, hvis han var i live.”

Forstår mekanismerne
Steen Herdel har under tilblivelsen af TV 2-dokumentaren været skeptisk over for projektet. I Politiken er han sågar citeret for at true filmselskabet.

”I skal fandeme ikke komme der og ødelægge det for andre. Nu er jeg jo ikke selv jurist, men en god advokat kan altså lynhurtigt få jer i fedtefadet. Og det vil nok ikke være særligt rart,” siger han.

Alt det fortryder Steen Herdel i dag.

”Jeg er taknemmelig for, at TV 2 har åbnet mine øjne med de mange chokerende beretninger. Og jeg har lavet min sidste film med Lasse, ligesom jeg også vil afbryde kontakten til Ernst. Jeg vil overhovedet ikke have noget med dem at gøre mere.”

– Hvorfor sker det først nu og ikke, da du blev konfronteret med historierne af TV 2?

”Jeg var virkelig i chok, som alle, der kender mig, kan se i TV 2-dokumentaren. Og først nu kan jeg se, hvor frygteligt det er, at nogen forgriber sig på et andet menneske. Jeg forstår i hvert fald mekanismerne med skammen og skylden bedre nu,” forklarer Steen Herdel.

En høj pris
Indtil forleden var Steen Herdel overbevist om, at der aldrig havde fundet overgreb sted under optagelserne af de film, som han havde ansvaret for. I TV 2-dokumentaren og Politikens dækning fremgår det, at Ernst Johansens overgreb i filmbranchen først fandt sted i 1978-79.

Men i fredags stod Hanne Nohr Sommer, som dengang hed Olsen til efternavn, frem i Filmmagasinet Ekko.

Hun fortæller, hvordan Ernst Johansen allerede under optagelserne af La’ os være i Lemvig i 1974 adskillige gange forgreb sig, ikke bare på hende, men også en anden pige. De var begge fjorten år gamle. Det første overgreb fandt sted en tidlig morgen på stranden, hvor instruktøren havde lokket Hanne ned under påskud af, at de skulle snakke om en kommende filmrolle.

– Har du virkelig intet hørt om det her eller bare haft en mistanke?

”Jeg har intet vidst, før Hanne fortalte mig det forleden. Vi overnattede i en spejderhytte og sang Gasolin’-sange om aftenen. Det var afslappet og hyggeligt. Vi var solidarisk med Chile og hyldede Allende, og jeg var ung, glad og uskyldig. Det er helt ubegribeligt, at der samtidig finder et overgreb sted. Vi havde jo også pædagoger ansat med det ene formål at passe på børnene. Men det skete altså – endda ikke så langt fra, hvor vi andre sov,” siger Steen Herdel.

– Ernst blev dømt for overgreb i 1981, og det var almindeligt kendt, at Lasse er til unge drenge. Hvorfor har du alligevel bibeholdt kontakten til dem begge?

”Jeg dømmer ikke og vil gerne give folk en mulighed for at komme videre. Men nu kan jeg se, at de unge har betalt en meget høj pris for at medvirke i ungdomsfilmene. Det gør mig meget trist. De er blevet svigtet, og derfor vil jeg gerne mødes med dem alle sammen. Måske er der flere, som har været udsat for noget?”

”Mit møde med skuespillerne bliver uden journalister. Det skal ikke være et mediestunt, men forhåbentlig kan det hjælpe os alle sammen. Jeg glæder mig virkelig til at se de gamle drenge og piger, uanset hvad de har at fortælle mig.”

Kommentarer

Steen Herdel

Født 1945 i Esbjerg.

Direktør for Simon Spies’ Mercur Film 1973-74.

Har produceret spillefilm for Søren Kragh-Jacobsen, Bille August og Nils Malmros.

Producerede i 1970’erne La’ os være, Måske ku’ vi og Du er ikke alene, som er genstand for #MeToo-historier.

Ekko #77

Stort tema om sex og magt i det nye magasin, hvor vi beskriver to instruktørers overgreb i 70’ernes ungdomsfilm.

På nettet findes en kort version: Overgreb i danske ungdomsfilm.

I Annes dagbog fældede filminstruktør mindes en række kilder pigen, der med sit selvmord afslørede Ernst Johansens seksuelle overgreb på mindreårige.

Lasse Nielsen har i ”TV 2 kalder mig pædofil-instruktøren” givet et eksklusivt interview til Ekko. TV 2 svarer på kritikken.

I Søren og Bjørn var helt alene fortæller vi om to af de unge skuespilleres tragiske skæbne.

Omstridt psykolog forsvarer Lasse Nielsen.

Instruktøren siger selv, at han skal videre i sit liv.

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

© Filmmagasinet Ekko