Uden filter

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

10. mar. 2019 | 22:14

Stop dyrkelsen af bad boys!

Foto | Fox
Luke Perry er i rollen som Dylan i Beverly Hills 90210 inkarnationen af en bad boy, som kvinder elsker, selv om han behandler dem dårligt.

For nylig så jeg en kommentar på hjemmesiden Reddit, der var lidt af en åbenbaring:

Film og tv elsker bad boys, der på bunden er gode nok. Men som figur har han kun én funktion: At få dig til at tvivle på dig selv og dine oplevelser med en fyr, så han får en chance til. Og en chance til. Og en chance til.

Men bare fordi han indimellem er sød ved dig, er han stadigvæk et røvhul.

Sådan nogenlunde stod der på Reddit, og det er jo så sandt, som det er sagt. Hvis en person ikke behandler dig ordentligt, så fortjener han ikke din tid og opmærksomhed.

Og alligevel vælter vi os i bad boys.

Jeg er blevet flasket op med romantiske komedier, hvor fyren behandler kvinden forfærdeligt. Men fordi han har det dårligt, så er det jo synd for ham, ikke?

En af de film, jeg labbede i mig i en tidlig alder, var Grease. John Travolta og Olivia Newton-John har kissemisset i sommerferien, hvor han er sød. Men så snart han er sammen med sine rødder på gymnasiet, er han en nar. Hele filmen handler om, at de skal finde sammen, og hun ændrer sig selv fra at være en sød pige til blive en fræk tøs.

Han prøver til slut også at være pæn og konservativ, men dropper det, da hun har ændret sig for at passe ind i hans verden.

Med smukke mennesker og lækker musik var det dengang nemt for mig at æde præmissen om, at kvinder skal ændre sig selv og se igennem fingre med fyrenes behandling af os.

Det samme gjorde sig gældende i Reality Bites, hvor vennerne Winona Ryder og Ethan Hawke flirter, men da hun begynder at date en yuppie, bliver han grov over for hende og sviner hende til. Da de to ender i seng sammen, skrider han dagen efter. Men det ender selvfølgelig lykkeligt med, at han kommer tilbage til hende.

Og tag en film som Disneys Skønheden og udyret. Udyret er grov over for Belle, råber ad hende og hidser sig op – ja, i sagens natur et udyr. Men alligevel bliver de forelskede. Han er jo en stakkels, forbandet prins, ikke?

I Cruel Intentions – som på dansk fik den skøre titel Sex Games – spiller Ryan Phillippe en værre scorekarl. Hans største drøm er at få lov at knalde sin halvsøster. For at vinde adgang til hendes fisse giver hun ham den udfordring, at han skal nedlægge Reese Witherspoons kyske jomfru. Det ender selvfølgelig med, at jomfruen falder for ham – og han for hende. Spørgsmålet er, om han er mest sig selv, når han er sammen med Reese og virker sød, eller når han er et usandsynligt usympatisk røvhul sammen med alle andre. Kan man være begge ting?

Det er selvfølgelig ældre film på listen, men det gælder også Ryan Goslings rolle i Crazy, Stupid, Love og A Walk to Remember med Shane West.

I 90’er-serien Beverly Hills 90210 dånede næsten alle kvinder i hele verden over den notoriske bad boy Dylan. Og da skuespilleren Luke Perry døde for en uge siden i en alt for tidlig alder, druknede nettet i hyldester til den slemme dreng, der var så god og følsom.

En blogger skrev i ramme alvor: ”Han er en perfekt bad boy, fordi han også hemmeligt er den bedste fyr, den mest kærlige og den mest ærlige.”

Dylan var en ensom ulv og alkoholiseret, så piger og kvinder følte nok et enormt behov for at beskytte ham.

Det er dét, vi skal gøre op med. Hvis en fyr ikke behandler dig eller andre ordentligt, så er han dig ikke værdig. Du skal ikke redde ham. Det ender sjældent som på film, og han er spild af din kostbare tid.

Lad os hylde den gode, rare og omsorgsfulde mand. Selvfølgelig kan alle begå fejl, selvfølgelig kan alle ændre sig, men grundlæggende skal de altså være søde.

Kommentarer

Ida Rud

 

Ida Rud (f. 1982) er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2014, men har skrevet for Ekko siden 2013 og indgik i 2015 i Ekkos redaktionelle gruppe.

Hun er også tilrettelægger på Troldspejlet.

Ida er en af Danmarks førende kropsaktivister, som trådte foran kameraet i DR3-dokumentaren Tykke Ida, hvor hun fortalte om at blive glad for sin krop.

Hun brænder for filmkritik, skriver begejstret om de gode oplevelser, men er heller ikke bange for at gå til stålet, når en film skuffer.

Ved siden af journalistikken spiller hun keyboard i bandet SPEkTR, der er inspireret af filmmusik.

© Filmmagasinet Ekko