End ikke Elisabeth Moss og dobbeltspil fra drejebogen i Den sorte svane kan redde mislykket agent-thriller, der er dummere, end politiet tillader.

Filmatisering af succesbog indfanger forlæggets skævt morsomme tone, men lykkes for alvor takket være en kreativ og nuanceret skildring af en kompleks kvinde.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.