Arrogancens kunst
En personlig hilsen fra Lars von Trier
Han hører til blandt kredsen af ekstravagante, overskridende og provokerende individualister, hvis mest interessante bedrifter handler om penge: Hvordan man tjener dem, bruger dem — og undgår at betale dem i skat. Klaus Riskær Pedersen er hovedperson i Christoffer Boes nye dokumentarfilm.
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
Ekko har taget verdens største filmpsykopat, Dr. Hannibal ”the Cannibal” Lecter, med til psykiater Dorte Sestoft, der har interviewet hundredevis af psykisk syge kriminelle.
I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.
I midten af 70’erne greb de unge kameraet. Og for første gang kunne ungdommen kigge op på lærredet og genkende sig selv. Historien om en gylden, langhåret periode, der druknede i frisind og Hollywood.
For 30 år siden var Poul Nesgaard frontfiguren i en række anarkistiske ungdomsprogrammer, der revolutionerede tv-mediet. Hvad gik oprøret ud på, og var han en rød lejesvend?
Ungdomsfilmen har med storhedstiden i 70’erne og 80’erne fået en ikonisk status i dansk film. I dag forvaltes genren enten som folkekomedie eller pligtskyldig problemdebat. Måske kunne talenterne og pengene bruges bedre.
”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.
Arven fra 1970’erne skulle rystes, og den skælvende eksistens sættes på spidsen. Nogenlunde sådan lød svaret, da Mette Damgaard-Sørensen som nyansat filmkonsulent blev spurgt: Hvad er ungdomsfilm?