
Far må ikke græde
Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.
Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.
Han hører til blandt kredsen af ekstravagante, overskridende og provokerende individualister, hvis mest interessante bedrifter handler om penge: Hvordan man tjener dem, bruger dem — og undgår at betale dem i skat. Klaus Riskær Pedersen er hovedperson i Christoffer Boes nye dokumentarfilm.
De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.
Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
Ekko har taget verdens største filmpsykopat, Dr. Hannibal ”the Cannibal” Lecter, med til psykiater Dorte Sestoft, der har interviewet hundredevis af psykisk syge kriminelle.
I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.
A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.
I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.