Skarsgård: Det er Triers pik, ikke min!
Engang brokkede Lars von Trier sig over, at Stellan Skarsgård stjal alle pigerne. Nu har han givet ham rollen som aseksuel i Nymphomaniac. ”Personlig vendetta,” siger skuespilleren.
Engang brokkede Lars von Trier sig over, at Stellan Skarsgård stjal alle pigerne. Nu har han givet ham rollen som aseksuel i Nymphomaniac. ”Personlig vendetta,” siger skuespilleren.
Den indonesiske regering har anerkendt folkemordet i 1965 efter The Act of Killing, fortæller Joshua Oppenheimer. Instruktøren er klar med opfølgeren The Look of Silence, som får verdenspremiere på Venedig-fesivalen 28. august.
Viljen til at dominere andre er en del af den menneskelige natur. Det mener engelske Peter Strickland, der med The Duke of Burgundy har lavet en hyldest til 70’ernes sexploitation-film.
Stortalent formår at komprimere alvorlige emner til intense fortællinger. I denne uge bobler Ulaa Salim med en film om generationskløften mellem fædre og sønner.
”Når folk har stærke holdninger, bliver de gode filmskabere,” siger Adam Driver og John David Washington, der sugede til sig af Spike Lees energi under optagelserne af racekomedien BlacKkKlansman.
Han har flere voldsdomme bag sig. Men i februar vandt han en Bodil for sin birolle i Nordvest, og netop nu ligger han på tredjepladsen på Ekko Shortlist med Den der viser vej. Og det er netop, hvad Roland Møller gør.
Den indonesiske regering har anerkendt folkemordet i 1965 efter The Act of Killing, fortæller Joshua Oppenheimer. Instruktøren er klar med opfølgeren The Look of Silence, som får verdenspremiere på Venedig-fesivalen 28. august.
”Jeg har altid haft et talent for at slå større brød op, end jeg kan bage,” siger Ole Bornedal, der overgår sig selv med en 173 millioner kroner dyr tv-serie og helaftensfilm om 1864.
Superclásico og Kinamand kan blive de første danske film, der bliver genindspillet på kinesisk, hvis det står til den nyudklækkede, danske producer Lian Yang.
Sange fra anden sal er en af de særeste og mest fascinerende film i mange år. Dens instruktør Roy Andersson fortæller om det moderne samfunds absurditeter. Om hvorfor Dogmefilm og forbrugskultur hører sammen. Og glæden ved at synke ind i et maleri.