Cannes 2026
23. maj 2026 | 14:39

Chefredaktør: Tre film dyster om Guldpalmen

Foto | MK Productions

I Andreï Zvyagintsevs Minotaur går et ægteskabeligt drama op i en højere enhed med skildringen af den politiske situation i Rusland, og filmen kan i aften vinde Guldpalmen.

I fraværet af et egentligt banebrydende mesterværk er kampen om Guldpalmen usædvanligt åben, og tre værker synes at have næsten lige store chancer for at løbe med hovedprisen i aften.

Af Claus Christensen

I aften klokken 20.15 udløses spændingen, når juryen med den sydkoreanske instruktør Park Chan-wook i spidsen uddeler hovedkonkurrencens syv priser blandt årets 22 film.

Traditionen tro kommer her mit bud på, hvem der fortjener at vinde. Eller rettere: Hvordan prispuslespillet mest elegant kan gå op. For i Cannes er der nemlig hensyn, som skal tages, og regler, som skal følges.

De tre tungeste priser – Guldpalmen, Grand Prix og Instruktørprisen – må eksempelvis ikke kombineres med andre priser. Hvis en film modtager en af dem, er dens skuespillere automatisk ude af spil til skuespilpriserne, uanset hvor fremragende præstationerne måtte være.

Det er flere gange gået ud over den formidable tyske skuespiller Sandra Hüller (Frit fald, The Zone of Interest, Min far Toni Erdmann). Hun har ganske enkelt haft det problem at medvirke i alt for gode film, og mit gæt er, at hun i år med Fatherland vil lide samme skæbne.

De tre tungeste priser – Guldpalmen, Grand Prix og Instruktørprisen – må eksempelvis ikke kombineres med andre priser. Får en film en af disse priser, kan skuespillerne i dem være nok så fremragende – de er udelukket fra at vinde en pris. Det er flere gange gået ud over den mesterlige tyske skuespiller Sandra Hüller: Hun er simpelthen med i for gode film!

Mange medier og kritikere overser stadig den regel og ender derfor allerede fra begyndelsen med usandsynlige bud.

En anden bestemmelse siger, at kun én pris må deles mellem to vindere. Og mere uformelt anses det som god Cannes-skik at sprede de syv priser ud på syv forskellige film.

Hovedkonkurrencen i 2026 har været den svageste i de nitten år, jeg har dækket Cannes-festivalen. Det er ikke været et mesterværk, som har sparket benene væk under én. Ingen Parasite, The Zone of Interest, Sauls søn, Amour, Adèles liv eller 4 måneder, 3 uger og 2 dage.

For mig er festivalens mest banebrydende film østrigske Sandra Wollners Everytime, som festivalen havde placeret i sideprogrammet – en sektion, den i øvrigt vandt i går.

Gudskelov har årets hovedprogram alligevel budt på en række fremragende film, og derfor er feltet usædvanligt åbent. Det afspejler Ekkos stjernebarometer, hvor otte kritikere fra hele verden har bedømt hver eneste film på en skala fra ét til fire.

Efter min bedste overbevisning bør Guldpalmen dog gå til én af disse tre titler: Soudain, Fatherland eller Minotaur. Fælles for dem er, at de er dybt humanistiske værker med stærke politiske perspektiver. Det må siges at matche godt med en jury, hvor Ken Loach’ manuskriptforfatter, Paul Laverty, på det indledende pressemøde var toneangivende.

Fordelingen af priserne mellem filmene rummer altid et vist element af tilfældighed, men jeg vil blive overrasket, hvis ikke flere af de følgende filmskabere skal på scenen i aften. Her er mine bud på aftenens vindere i Grand Théâtre Lumière:

 

Manuskript: La bola negra

Varigheden af klapsalverne ved gallapremieren i Cannes er en træls og misvisende måde at måle en films succes på. Alligevel er det svært helt at ignorere, at Javier Calvo og Javier Ambrossis La bola negra blev mødt med omkring tyve minutters stående ovationer.

Filmen har virkelig formået at begejstre i slutningen af festivalen med sin elegante sammenfletning af tre tidsplaner: 1932, 1937 og 2017. Vi følger tre mænds liv på tværs af historiske brudflader, alle forbundet af begær, identitet og queer-erfaring under skiftende former for undertrykkelse.

Titlens sorte kugle refererer til en historisk praksis, hvor en sort kugle blev brugt som tegn på afvisning eller eksklusion. Og sorte kugler er, hvad der rammer hovedpersonerne på grund af deres homoseksualitet.

Det er i grunden ganske traditionel fortællekunst, både i skuespil og iscenesættelse, men filmens episke format kan ikke undgå at gøre indtryk – ikke mindst med inddragelsen af den spanske borgerkrig og poeten Federico García Lorca, der spiller en lille, men central rolle.

Derfor bør La bola negra vinde noget i aften – oplagt i kategorien for bedste manuskript.

 

Kvindelig skuespiller: Léa Drucker (La vie d'une femme)

 

Mandlig skuespiller: Javier Bardem (The Beloved)

 

Juryen pris: Fjord


 

Instruktør: Hamaguchi Ryusuke (Soudain)

 

Grand Prix: Fatherland

 

Guldpalme: Minotaur

 

Kommentarer

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for nittende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Årets festival løber fra 12. til 23. maj.

© Filmmagasinet Ekko