Nye stemmer i dansk film
Fem danske instruktører debuterer med lange dokumentarfilm, der spænder fra krig og fattigdom til dansk kvindeoprør og narkomisbrug. Hvad driver de unge filmfolk?
Fem danske instruktører debuterer med lange dokumentarfilm, der spænder fra krig og fattigdom til dansk kvindeoprør og narkomisbrug. Hvad driver de unge filmfolk?
Skulle det være et fire timers helteportræt af Hillary Clinton, stripperkomik eller skizofren horror? Sundance havde det hele på festivalens tredje dag.
”Jeg instruerer dokumentarfilm. Det er det, jeg gør. Jeg arbejder i en verden, hvor mange ser skævt til folk, der omgås sandheden, som om den var deres egen. Men sådan én er jeg. Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”
2018 har budt på medrivende portrætter af elskede skuespillere og legendariske instruktører, men et par danske dokumentarer om ungdommelig kærlighed og krig tager stikket.
Instruktøren Asger Leth træder ud af sin berømte far Jørgen Leths skygge med Ghosts of Cité Soleil. Han satte under dramatiske optagelser sit liv på spil for at realisere en dokumentarfilm om ghetto-bandemedlemmer i Haiti. Filmen ventes til Danmark næste år.
Filmskolens dimitterende dokumentarister håber fortsat på fri kunst i en akademisk omstillingstid. Én efterlyser, at uddannelsen åbner sig mod filmbranchen.
En science fiction-lignende film om immigrantarbejdere, der plukker bær i det nordligste Finland. Elina Talvensaari fortæller om sin originale How to Pick Berries, der er udgivet på Ekko-dvd’en Nordic Reality.
Den højtelskede og mangeårige leder af dokumentaruddannelsen på Den Danske Filmskole er blevet vist ud af rektor Vinca Wiedemann.
”Klimakrisen er en abstrakt udfordring, men jeg håber, at Into the Ice kan sætte billeder på omfanget,” siger instruktør, der har vundet naturfilmenes pendant til en Oscar.
Ethan Coens første film uden broren er en hypnotiserende hyldest til Jerry Lee Lewis, der efterlader en dårlig smag i munden.