Jonas Elmer tilbage til rødderne
En kunstnerisk deroute fik instruktør Jonas Elmer til at fundere over, hvorfor han overhovedet laver film. Nu vender han tilbage til udgangspunktet med sin kommende film IRL.
En kunstnerisk deroute fik instruktør Jonas Elmer til at fundere over, hvorfor han overhovedet laver film. Nu vender han tilbage til udgangspunktet med sin kommende film IRL.
En samtale om død, libido og Freud var begyndelsen på den norske filosof Truls Lies Jørgen Leth-portræt Det forførte menneske, der kan ses på Cph:Dox.
”Film burde gå direkte i hjertet frem for gennem hjernen,” siger Guy Maddin, hvis surrealistiske film er baseret på drømme. Den nye Keyhole kan ses på Cph Pix.
”Ingen kan fortælle dig, hvad du må bruge deres penge til, når der ikke er nogen penge,” siger den græske instruktør Yorgos Lanthimos, der i Alperne eksperimenterer med en slags anti-method-acting.
”Hvis man lytter og mærker efter i sit miljø, har man en million fortællinger lige uden for sin dør,” siger Brillante Mendoza, der har vakt opsigt på festivaler med sine barske film fra Filippinerne. Vi tegner et portræt og taler med instruktøren, som får dansk biografdebut i juni med det autentiske gidselsdrama Captive om den muslimske partisanhær Abu Sayyaf.
Den franske Cannes-vinder Klassen skildrer dynamikken i en skoleklasse med deres lærer. Vi taler med instruktøren Laurent Cantet om arbejdet med filmens unge amatørskuespillere.
Regner Grasten laver familiefilm for alle mellem 3 og 93 år. Han slår på stortromme for gammeldags familieværdier og er snart aktuel med Bjarne Reuter-filmatiseringen Bertram & Co., som han mener vil dreje familiefilmen i en ny, udfordrende retning.
”Det er positivt med en mangfoldig indre verden, men man skal passe på, at fantasien ikke tager overhånd,” siger instruktøren Henrik Ruben Genz, der har filmatiseret Bjarne Reuters børnebog En som Hodder.
Hackere fører en ædel frihedskamp, lige meget om de kun gør det for sportens skyld, mener instruktøren bag dokumentarfilmen Frihedsmaskinen – hackere og nørder.
En god historie er en pirrende form dryppet med en skandale. Det mener Mogens Rukov, leder af Filmskolens manuskriptuddannelse og om nogen manden, der har bragt den gode historie tilbage til filmlærredet. Her fortæller han i et usædvanligt email-interview om den kreative skriveproces, om ideens form, dramatikkens motor og om ubehaget ved dramaturgiens systemtænkning.