Coke-vrag, gal eller blot besværlig?
Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.
Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.
Filosoffen Slavoj Žižek ser filmen som den mest perverterede kunstart. I dokumentaren The Pervert’s Guide to Cinema, udgivet med Ekko #44, viser han, hvordan film udtrykker vores inderste fantasier.
Ideologien lever i bedste velgående i vores post-ideologiske verden, mener filosoffen Slavoj Žižek. I dette spritnye essay, der er udviklet i samarbejde med Ekko, går han i clinch med Amerikas ideologiske frontlinje: Hollywood.
På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.
Ti år efter Nimbus Film indtog verden med Festen og Mifunes sidste sang, stod de over for kæmpegæld og massiv fyringsrunde. Historien om Nimbus er historien om klassens duks, der svigtede sine værdier og nu vil genoplive dem ved at være filmbranchens frække dreng.
Animationsgenren er i rivende udvikling og giver nogle helt andre udtryksmuligheder end almindelige spillefilm. Men hvordan griber man en analyse af animationsfilm an, og hvilke virkemidler skal man især lægge mærke til, når det gælder tegnefilm?
Med Det hvide bånd har Michael Haneke skabt en syndefalds-fortælling af episke dimensioner. Om vold, fanatisme, misundelse – og børn, der ikke er så uskyldige, som vi helst vil tro.
Takeshi Kitano konkurrerer om Guldpalmen på Cannes-festivalen i maj. En af japanerens største danske fans, forfatteren Knud Romer, har genset mesterværket Hana-bi. Her er hans hyldest til Kitano og zen-buddhistisk ultravold.
Joaquin Phoenix tog fusen på alt og alle, da han pludselig sprang ud som rapmusiker med langt skæg, uredt hår og RayBans. Men filmen om hans deroute, I’m Still Here, rejser spørgsmålet, om det er sjovt, når en mockumentary vil tages seriøst.
Thailandske Apichatpong Weerasethakul overraskede alle, da han vandt hovedprisen på årets filmfestival i Cannes med sin fortælling om sjælevandring og den aldrende Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv. Instruktøren laver film, der fremmaner hjemlandets glemte spøgelser, og som overskrider al logik. Og så vil han helst kaldes Joe.