
2X2 dimensioner
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Børn accepterer bedre end voksne stor og dramatisk musik. Det mener Søren Hyldgaard, der har komponeret musikken til en international animationsfilm, Jester Till, som får verdenspremiere senere på året.
Instruktøren Martin Schmidt, der har lavet tv-serien Rejseholdet og ungdomsgyseren Sidste time, lægger stor vægt på filmmusik. Her beretter han om forskellen på musik til henholdsvis film og tv-serier – og om det svære, men afgørende samarbejde med komponisten.
Stig Sparre-Ulrich og Per Streit er to danske filmtonemestre, hvis arbejde du med garanti har lagt ører til. Her fortæller de om deres arbejde med lyddesign og om det ansvar, der følger af at have vores ører i deres hænder.
Hvad er filmlyd? Hvordan kan man indstille ørebøfferne på en nærlytter i biografen? Lektor Birger Langkjær har forsket i sammenhængen mellem lyd og filmoplevelse.
De fem nyudklækkede instruktører fra Filmskolens animationslinje drømmer om at gøre tegnefilmen voksen.
Den eksisterende medieundervisning i folkeskolen og gymnasiet/HF er mangfoldig, men præget af tilfældighed og mangler et centrum. Henrik Poulsen, forfatter til flere undervisningsbøger om film og medier, ridser problemer og løsninger op.
Forskellige medier vil kunne give næring til hinanden og bidrage til, at eleverne udvikler brugen af alle sprogene. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Folkeskolen, henter inspiration til fremtidens tværmediale undervisning i sin barndom.
Skolen skal gøre eleverne bevidste om, at medierne er historisk betinget, skriver lektor Herdis Toft og drager paralleller mellem unges sms-sprog og præmoderne skrifttyper. ”Pausen” kan med fordel studeres fra medie til medie og give eleverne en dybere indsigt.
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.