Far må ikke græde
Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.
Artikler
6531 - 6540 ud af 9000
Avantgardekapitalisten
Han hører til blandt kredsen af ekstravagante, overskridende og provokerende individualister, hvis mest interessante bedrifter handler om penge: Hvordan man tjener dem, bruger dem — og undgår at betale dem i skat. Klaus Riskær Pedersen er hovedperson i Christoffer Boes nye dokumentarfilm.
Pest over verden
De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.
En Jesusmyte efter tidens smag
Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
Gudstjeneste i biografen
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
Mig og Bronson
Nicolas Winding Refn er aktuel med en film om Englands mest berygtede fange, Bronson. Refn interesserer sig ikke for psykopater, men hvorfor er hans film så befolket af forbrydere, voldsmænd, gangster, pushere, alfonser og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?
Den lækre anarkist
A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.
En verden af psykopater
I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.
Hippier, homoer og en jysk borgersjæl
I midten af 70’erne greb de unge kameraet. Og for første gang kunne ungdommen kigge op på lærredet og genkende sig selv. Historien om en gylden, langhåret periode, der druknede i frisind og Hollywood.
facebook
twitter