Soldater fortæller i radioprogram, at de føler sig forrådt af instruktøren bag Armadillo. Janus Metz mener, at Talibans sejr i Afghanistan bekræfter filmens kritik af krigen.

”Vores verden minder efterhånden mere om 1800-tallet,” siger Andreas Dalsgaard, der via en tvist mellem russisk oligark og schweizisk kunsthandler er kommet ind i et lukket miljø af ultrarige spekulanter.

”Jeg instruerer dokumentarfilm. Det er det, jeg gør. Jeg arbejder i en verden, hvor mange ser skævt til folk, der omgås sandheden, som om den var deres egen. Men sådan én er jeg. Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”

I februar 2002 gik Danmark i krig. Vi skulle hjælpe USA med at nedkæmpe terroristerne i Afghanistan. I fuld respekt for Geneve-konventionen. Men Christoffer Guldbrandsens tv-dokumentar Den hemmelige krig afslørede en ubekvem sandhed. Her fortæller instruktøren om sine erfaringer med at tale magten imod — og om et Forsvarsministerium, der velvilligt lækker fortrolige oplysninger til pressen for at vinde spin-krigen.