Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.

Han hører til blandt kredsen af ekstravagante, overskridende og provokerende individualister, hvis mest interessante bedrifter handler om penge: Hvordan man tjener dem, bruger dem — og undgår at betale dem i skat. Klaus Riskær Pedersen er hovedperson i Christoffer Boes nye dokumentarfilm.

Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.

Nicolas Winding Refn er aktuel med en film om Englands mest berygtede fange, Bronson. Refn interesserer sig ikke for psykopater, men hvorfor er hans film så befolket af forbrydere, voldsmænd, gangster, pushere, alfonser og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?