Danske familiebilleder
Familieliv er stadig normen for, hvordan et voksent menneske skal leve. Men når dansk film skildrer familien, har det absolut ikke noget at gøre med, hvad der er almindeligt.
Familieliv er stadig normen for, hvordan et voksent menneske skal leve. Men når dansk film skildrer familien, har det absolut ikke noget at gøre med, hvad der er almindeligt.
Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.
Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.
I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.
For 30 år siden var Poul Nesgaard frontfiguren i en række anarkistiske ungdomsprogrammer, der revolutionerede tv-mediet. Hvad gik oprøret ud på, og var han en rød lejesvend?
Ungdomsfilmen har med storhedstiden i 70’erne og 80’erne fået en ikonisk status i dansk film. I dag forvaltes genren enten som folkekomedie eller pligtskyldig problemdebat. Måske kunne talenterne og pengene bruges bedre.
”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.