En filmmakers bekendelser
I Danmark er man enten journalist eller filmkunstner. Men hvad nu, hvis man ikke trives i nogen af rollerne? Anders Østergaard, der skabte Tintin og mig og er i gang med en dokumentar om Gasolin, bekender kulør.
I Danmark er man enten journalist eller filmkunstner. Men hvad nu, hvis man ikke trives i nogen af rollerne? Anders Østergaard, der skabte Tintin og mig og er i gang med en dokumentar om Gasolin, bekender kulør.
”Jeg instruerer dokumentarfilm. Det er det, jeg gør. Jeg arbejder i en verden, hvor mange ser skævt til folk, der omgås sandheden, som om den var deres egen. Men sådan én er jeg. Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”
Dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen var i 2003 med til at sætte den politiske journalistiks dagsorden med den kontroversielle film Fogh bag facaden. Nu har han gjort det igen med Lykketoft finale, der blev optaget uden hovedpersonens formelle tilsagn.
Stig Thorsboe er en nøgleperson i dansk tv-fiktions aktuelle guldalder. Senest har han — sammen med hustruen Hanna Lundblad — givet danskerne KRØNIKEN, der er af nutidens mest udbredte danske fortællinger. Peter Schepelern har talt med Stig Thorsboe og Hanna Lundblad om deres arbejde i tv-fiktionens tjeneste.
Julekalenderen er en tv-genre, der har lange traditioner i dansk børnekultur. Lars Bukdahl har set på et af de nyeste eksempler, Jul på Vesterbro, der vender vrangen ud på genren.
Der findes talrige eksempler på, at forbuddet mod at afbilde profeten Muhammed er blevet tilsidesat.
Vi oplever meningernes kamp og sammenstød, men også kampen om retten til at have meninger — både de rigtige og de forkerte. Jens Jørgen Thorsen-sagen, Rushdie-sagen, van Gogh-sagen og nu sagen om Muhammed-tegningerne — drejer det sig om at turde eller bare om at tirre?
Forbudt for voksne — indtil 1969 blev frække, voldelige og politiske film udsat for censur. Vi giver et rids af dansk filmcensurs absurde historie.
Det er ikke den onde redaktørs brutale censur, der er det store problem i dansk presse. Tryghed og høflighed og frygt for at kede befolkningen er en langt større trussel.
Terrorangrebet den 11. september 2001 var en tragedie, en politisk manifestation, en skæbnestund. Det var også en forfærdende vision, en slags film. Og her fem år senere er 9/11 for længst på vej ind i fiktionernes og legendernes overdrev.