Thorotrast som sandhedsserum?
Med Nils Malmros' seneste film — og bog — om faren, der var hovedperson i en af nutidens største lægeskandaler, fjernede instruktøren sig fra sit ellers frit fabulerende forhold til det at kende sandheden.
Med Nils Malmros' seneste film — og bog — om faren, der var hovedperson i en af nutidens største lægeskandaler, fjernede instruktøren sig fra sit ellers frit fabulerende forhold til det at kende sandheden.
Barbet Schroeder har med dødsforagt lavet en film om en hadefuld munk, hans tredje værk om ondskaben. Men den amerikanske præsident tør han ikke skildre, afslører instruktøren i Cannes.
I Kunsten at græde i kor fortæller den sønderjyske forfatter Erling Jepsen med humor og tragedie om sin alt andet end idylliske opvækst. Det er resulteret i en roman - og nu en film af Peter Schønau Fog - der rummer andet og mere end "blot" erindringsstof.
De belgiske Dardenne-brødre er blandt de få, der har fået Guldpalmen i Cannes to gange: for Rosetta i 1999 og Barnet i 2005. Deres intense film handler om brudte kernefamilier og om heroiske forsøg på at stable mere holdbare erstatningsfamilier på benene.
Filminstruktøren Lotte Svendsen har skrevet en barndomsscene, som er surreel, men taget ud af virkeligheden. Bagefter forklarer hun, hvordan hun forsonede sig med sit barndomsrum.
Familieliv er stadig normen for, hvordan et voksent menneske skal leve. Men når dansk film skildrer familien, har det absolut ikke noget at gøre med, hvad der er almindeligt.
Kunsten at græde i kor er vellykket på sine egne præmisser, men er det en god filmatisering? Klaus Rifbjerg hæfter sig ved en skavank ved dansk film.
Den iranske Lerd løber med hovedprisen i den næstbedste konkurrence i Cannes, mens kritikersammenslutning peger på fransk homodrama som festivalens bedste.
De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.