Små helte på bænken
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
Producenten Ib Tardini og instruktøren Per Fly fortæller om baggrunden for dansk films succesbølge og giver deres bud på fremtiden.
Dogme igen-igen. Nogen sukker, andre jubler. I Jesper Jargils dokumentarfilm De lutrede mødes de fire Dogme-brødre og gør status over projektet. Navlepilleri? Jovist, men også en filmperle, der giver ny inspiration til at arbejde med Dogme-begrebet i en pædagogisk sammenhæng.
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
Virkeligheden, det autentiske look, er kommet på mode i den visuelle kultur. Reality-tv, docu-soaps og ny realisme på film trækker publikum. Hvorfor opstår tendensen nu, og hvad er dens fascination?
Propaganda er mere fiktion end virkelighed. Det er fordrejelser, fortielser, manipulation. Propaganda-eksperten Karsten Fledelius analyserer to centrale værker: Nazifilmen Viljens Triumf og et pressefoto fra ex-Jugoslavien, der gik verden rundt.
Film kan vise os fantastiske universer eller en realistisk verden. Det afgørende er, at vi tror på det, vi ser. Vi skal opfatte den todimensionale fiktion som en tredimensional virkelighed.
Er sagen om TV 2's julekalender udtryk for nypuritanisme? Filosoffen Ole Thyssen om den nye balance mellem privat og offentlig.
Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.