Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.

Nicolas Winding Refn er aktuel med en film om Englands mest berygtede fange, Bronson. Refn interesserer sig ikke for psykopater, men hvorfor er hans film så befolket af forbrydere, voldsmænd, gangster, pushere, alfonser og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?

I midten af 70’erne greb de unge kameraet. Og for første gang kunne ungdommen kigge op på lærredet og genkende sig selv. Historien om en gylden, langhåret periode, der druknede i frisind og Hollywood.

”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.